Garum var romernes betegnelse for en fiskesovs fremstillet af havsalt og fermenteret fisk – typisk tun, makrel eller ansjoser, men andre fiskesorter, skaldyr og endog hvalkød kunne indgå. Det færdige produkt varierede fra den bedste kvalitet (flos), klar og lys gyldenbrun, til den mørke, grumsede sovs fra bunden af karret (hallec). Garum tilførte maden en smag af umami, men havde derudover takket være sit indhold af salt og mononatriumglutamat ('det tredje krydderi') en smagsforstærkende virkning. I den romerske kogebog, som tilskrives Gavius Apicius, indgår garum i mange opskrifter, fra sammenkogte retter til salater.
Det sker
Danmarks kriseberedskab
Den Nationale Operative Stab (NOST), der er Danmarks øverste forum for krisestyring, trådte den 22. oktober sammen for at sikre håndteringen af den digitale brist, der førte til den midlertidige lukning af en række hjemmesider som for eksempel AULA og DMI.
Smør
Indpakningen af smør er blevet et omdiskuteret emne, efter danskeren Emilie Thalsgaard Johnson Laursen kritiserede den klassiske folieemballage i et åbent opslag på platformen LinkedIn.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.