garum

Garum blev fremstillet adskillige steder i Middelhavsområdet, men nogle af de største produktionsenheder med snesevis af murede fermenteringskar fandtes langs Atlanterhavskysten (Marokko, Spanien og Portugal) samt ved Ukraines Sortehavskyst. Sovsen blev transporteret over lange afstande i amforer af keramik og fra det 1. århundrede e.v.t. også i trætønder. En romersk fiskesovs-amfor produceret i Antibes er fundet i London. Ved siden af garum fremstillede nogle producenter også saltfisk (klipfisk).

Garum-produktionen kulminerede i de første århundreder ev.t. Med det vestromerske riges opløsning kort før 500 e.v.t. og nedgangen i handelen over Middelhavet forsvandt garum fra det vesteuropæiske køkken, men anvendtes fortsat i Det byzantinske Rige. Historieskriveren Liutprand af Cremona, som i 968 e.v.t. besøgte Konstantinopel, beretter, at han til sin mad fik garum både af den billige og den fine kvalitet.

I nutiden fremstilles en tilsvarende fiskesovs i mindre målestok enkelte steder i Middelhavsområdet, men langt den største produktion foregår i Sydøstasien. Den sydøstasiatiske fiskesovs, som i sin sammensætning svarer til romernes garum, kan også købes i danske butikker.

• Monte Testaccio
• Sexi
• nam pla
• det sydøstasiatiske køkken