hypnose

Hypnose kan også foregå ved, at personen bringer sig selv i en form for trance ved at fordybe sig i en tanke eller følelse, fx ved at forestille sig et dejligt sted. Selvbehandling med hypnoterapi kan så foregå ved, at personen forestiller sig de forandringer, som de gerne vil have.

Derudover findes der hypnoterapeuter, som ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, men har lært hypnose på alternative skoler. Dette anvendes fx ved underholdningshypnose. Her anvender hypnotisører oftest personer, som er lette at hypnotisere og derfor også mere modtagelige overfor hypnotisørens suggestioner. Hypnotisøren kan så overbevise personen om at være fx et dyr eller andet.

Efter 1. Verdenskrig begyndte amerikanerne at bruge hypnose til behandling af granatchok hos hjemvendte soldater, og hypnose viste sig velegnet til behandling af dette.

Den amerikanske psykolog og psykiater Milton Erickson (1901-1980) var hypnoterapeut og brugte og forfinede hypnose som redskab i behandling af især psykiske sygdomme. Han har bl.a. lagt navn til en terapiform, kaldet Ericksonian-terapi, hvor personen blot bliver hjulpet ind i hypnose og kun guidet lidt ift. hvilke løsninger, der kan være på problemet. Dette gøres ud fra filosofien om, at det er personen selv, der kender den rigtige vej ud af problemet.

På hjernescanninger med fMRI-scanning er det påvist, at arealet af de hjerneområder, som er aktive og lyser op på en hjernescanning, når der opleves smerte, kan reduceres ved brug af smertelindrende hypnose. Ligeledes er det påvist, at de hjerneområder, som er aktive, når man bliver bekymret og bange, kan reduceres efter behandling med hypnose.

Det er desuden vist, at hypnose kan skabe langsommere hjernebølger, jo dybere trancen er. Hjernebølgerne vises som alfabølger (7.5-14 Hz), ved dyb afslapning, thetabølger (4-7.5Hz) ved let søvn og hypnose og deltabølger (0.5-4Hz) ved dyb søvn og dyb hypnose. De mange forskellige netværk i hjernen har stor betydning for en persons velbefindende, og dårligt fungerende netværk kan have sammenhæng med autisme, depression, angst, skizofreni og kroniske smerter. Hypnose har vist, at kunne forbedre hjernens brug af disse netværk og dermed forbedre den mentale tilstand med større robusthed og fleksibilitet.

Der er lavet metaanalyser og systematiske reviews af behandling med hypnose. I denne slags studier er der fundet:

• Angst og fobier: God effekt af hypnosebehandling med reduktion af angst sammenlignet med kontrolgruppe. Effekten vedvarer ved opfølgning.
• Depression: God forbedring af depression efter hypnosebehandling i forhold til kontrolgruppe. Effekten er lovende ved langtidsopfølgning.
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD): God effekt i forhold til kontrol. Effekten er vedvarende efter ét år.
• Kroniske smerter: God effekt af hypnosebehandling ved muskulære og neuropatiske smertetilstande såsom hovedpine, fibromyalgi, smerter ved sklerose og rygmarvsskade.
• Kirurgiske indgreb: Effekt på en række parametre som reduktion af angst, smerte, brug af bedøvelsesmidler, restitutionstid, behandlingstid, og blødning, samt fremme af heling i forhold til kontrolgrupper.
• Irritabel tyktarm: Effektiv mod irritabel tyktarm, med vedvarende effekt ved langtidsopfølgning.
• Tandlægeangst og ansigtssmerter: Anbefaling af brug af hypnose ved tandlægeangst og kroniske ansigtssmerter.
• Fødsler: Positiv effekt på fødselsoplevelsen. Reduktion i smerte og frygt ved fødslen sammenlignet med kontrolgrupper.
• Immunforsvar: Mindre effekt af hypnose på immunparametre (bl.a. T-dræberceller, CD4 T-lymfocytter og immunoglobulin A).
• Psoriasis og hudsygdomme: Lovende effekt af hypnosebehandling.
• Funktionelle neurologiske forstyrrelser (uforklarlige lammelser): Hypnose er en lovende behandlingsform.
• Tinnitus: Resultaterne er lovende, men yderligere forskning er nødvendig.
• Sengevædning: Hypnose er lovende ved behandling af sengevædning hos børn, men yderligere forskning er nødvendig.
• Rygestop: Et review viser, at hypnose som del af et kombinationsprogram er lovende, men evidensen er endnu utilstrækkelig.

Hypnose er beskrevet i enkeltstående studier eller i studier med få deltagere. Resultaterne kan være lovende, men ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Der er ved denne slags studier fundet:

• Stresshåndtering: Enkelte studier beskriver god effekt af hypnose sammenlignet med kontrolgrupper. Effekten vedvarer efter tre måneder.
• Ubehag ved kemo- og strålebehandling: Enkelte studier viser, at hypnose reducerer ubehag hos kræftpatienter. National Institutes of Health anbefalede fra i 1997 hypnose som støttebehandling til personer med kræft.
• Søvnforstyrrelser: Eksperimentelle søvnstudier viser lovende effekt af hypnose på søvn. Nogle kliniske studier viser lovende resultater, men forskellige målemetoder vanskeliggør sammenligning.
• Gigtsygdomme: Enkelte studier viser positiv effekt af hypnose på biologiske markører som C-reaktivt protein, hæmoglobin, leukocytter samt subjektive symptomer. Effekten var vedvarende ved opfølgning.
• Endometriose: Et enkelt studie viser god effekt af kombineret behandling med hypnose og akupunktur.
• Hjerneskader: Et enkelt studie viste forbedret arbejdshukommelse i højere grad end hos normalbefolkningen hos personer med hjerneskade, der blev behandlet med hypnose.
• Spiseforstyrrelser: Få studier indikerer, at hypnose kan have en gavnlig effekt.
• Misbrugsbehandling: Et studie viste, at selvhypnose kunne hindre tilbagefald ved stof- og alkoholmisbrug og samtidig forbedre selvværdet.

Casebeskrivelser kan indikere lovende effekter, men der mangler videnskabelig dokumentation. Denne slags studier har vist at:

• Uhensigtsmæssige vaner: Få casebeskrivelser peger på, at hypnose kan have effekt på fx dårlige vaner og uvaner.
• Obsessive-Compulsive Disorder (OCD): Enkelte casebeskrivelser rapporterer positiv effekt af hypnosebehandling.
• Tandpleje – øvrige områder: Enkeltstående cases beskriver god effekt af hypnose på opkastningsrefleks, fingersutning og tænderskæren.
• Sportspræstationer: Enkelte beskrivelser tyder på, at hypnose anvendes til at forbedre sportspræstationer.