isfugle

De er små til mellemstore fugle med en længde på 10-46 cm og en vægt på 8-500 g, de fleste dog 20-100 g. Isfugle har et stort hoved og et langt, kraftigt og som regel lige næb, en kort hale og afrundede vinger. Benene er meget korte, og fodens to yderste tæer er vokset sammen i næsten hele deres længde. Hos de fleste arter er fjerdragten farvestrålende, ofte med lysende blåt på oversiden.

Mange isfugle er skovlevende, mens nogle findes i mere åbne landskaber. Mange, men langt fra alle, er knyttet til vand. Føden hos de fleste arter er insekter, krabber og andre leddyr samt frøer, firben og undertiden fisk, som fuglen fra en udsigtspost finder på jorden, i et træ eller i vandoverfladen. De største arter, bl.a. Australiens latterfugle, tager også slanger, mus og småfugle. En del isfugle er specialiserede fiskeædere, som styrtdykker efter byttet, der lokaliseres fra en udsigtspost eller fra luften, mens fuglen står stille på svirrende vinger.

Isfugle lever enligt eller, i yngletiden, parvis. De yngler i træhuller eller i 0,5-2 meter dybe vandrette huller, som de selv udgraver i brinker. Æggene er hvide, og isfugle i troperne lægger typisk 2-4 æg, mens isfugle i tempererede egne lægger 6-8. Æggene ruges af begge forældre. Ungerne er i begyndelsen nøgne. Fjerene bevarer fjerskeden til kort før udflyvningen, så de ikke søles til. Isfugle holder ikke deres rede ren.

I Danmark findes isfugl (Alcedo atthis). Den er 16-17 cm lang og er udbredt i det meste af Europa og store dele af Asien. Den hører til de fiskeædende isfugle, men tager også en del vandinsekter. Isfuglen yngler spredt over hele landet, men de fleste af de 450-950 ynglepar (2019) findes i Øst- og Midtjylland. Om vinteren gæstes hele Danmark af fåtallige strejffugle fra Sverige.

• fugle
• skrigefugle
• Om isfuglen i mytologien: Alkyone