Image
Stillehavskulmulen (Merluccius productus) er udbredt i det nordøstlige Stillehav. Den spiller en vigtig rolle for fiskeriet på den amerikanske vestkyst.

Kulmuler er en slægt af benfisk, der kendes på det sorte svælg og gællehule. Sammen med arten Lyconodes argenteus fra det sydlige Atlanterhav danner de familien Merlucciidae, som er tæt beslægtet med torskefiskene. Kulmulerne af slægten Merluccius omfatter 16 arter, som er udbredt i hele verden.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Merluccius (slægt)

Fra Danmark kendes kun arten kulmule (Merluccius merluccius), som lever i 50-500 meters dybde i det østlige Atlanterhav fra Middelhavet til Nordnorge og Island. I danske farvande er den almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Den kan blive op til ca. 1 meter lang.

Udnyttelse

Kulmulen er en fin spisefisk, der især fiskes med trawl. Den europæiske fangst ligger på ca. 50.000 tons om året. Det giver anledning til forveksling, at blåhvilling hedder kolmule på svensk og norsk.

Kulmulens kød er gråligt-hvidt og virker i rå tilstand løst, men bliver fastere ved tilberedning. Kødet går let fra benene. Kulmulen anses i Sydeuropa som den bedste af torskefiskene, men værdsættes ikke særligt i Danmark, måske fordi den skal tilberedes med en vis varsomhed. Rognen udnyttes i Spanien som fersk, tørret og stegt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig