moms

Momsen blev indført i Danmark i 1967 til erstatning for omsen (omsætningsafgift), en generel afgift på omsætningen beregnet i engrosleddet, som havde eksisteret siden 1962. Ved indførelsen overvejede man i stedet en såkaldt detailoms. Momsen blev dog foretrukket af kontrolmæssige og handelspolitiske årsager.

Ved indførelsen i 1967 var afgiftssatsen 10 %. Den steg en række gange i de følgende 25 år indtil 1992, hvor niveauet for afgiftssatsen blev 25 %, hvilket er blevet fastholdt siden. Også afgiftsgrundlaget er blevet udvidet siden 1967 og omfatter i dag de fleste varer og tjenesteydelser.

Momsens provenu udgør ca. 20 % af det offentliges samlede skatteprovenu og knap tre fjerdedele af det samlede provenu fra vareafgifterne. I det danske skattesystem er momsen således den dominerende afgift og næst efter indkomstskatten den vigtigste offentlige indtægtskilde.

Fordi der ikke er moms på eksport, mens importerede varer pålægges moms på linje med hjemligt producerede, påvirker momsen ikke konkurrenceevnen overfor udlandet, bortset fra, at den kan påvirke grænsehandelens omfang.

Momsen er en generel vareafgift, der lægges på meromsætningen i hvert af de led, som en vare passerer i processen, indtil den når den endelige slutbruger.

Da omsætningen i første led (produktions- eller importleddet) tillagt meromsætningen i alle senere led, varen passerer, sammenlagt svarer til omsætningen, svarer momsen til en afgift i detailleddet.

I EU er momsreglerne blevet harmoniseret, så der kun er få muligheder for nationale afvigelser. De konkrete momssatser for de enkelte varer og tjenester fastsættes dog af landene selv. Normalsatsen, som anvendes for de fleste varer, skal imidlertid være på mindst 15 %. De enkelte EU-lande kan vælge at have reducerede satser for nogle varegrupper.

Danmark har som det eneste EU-land en ensartet momssats på alle varer og tjenesteydelser med visse momsfritagne undtagelser. De øvrige EU-lande anvender to eller sommetider tre forskellige momssatser. Mange lande har således en reduceret momssats for alle eller nogle typer af fødevarer.

I Danmark er nogle tjenesteydelser fritaget for moms. Det gælder således boligbenyttelse, bank- og forsikringsvirksomhed, persontransport, en række sundhedstjenester som hospitals- og lægebesøg samt undervisning. Desuden eksisterer der 0-moms på aviser og alle former for eksport.

For virksomhederne er der en væsentlig forskel på momsfritagelse og 0-moms: Momsfritagelse betyder, at virksomhedens produkter ikke pålægges moms, men til gengæld kan virksomheden heller ikke fratrække momsen på sine egne indkøb til produktionen. Derfor er disse virksomheders produkter indirekte momsbelastede i et vist omfang. Ved 0-moms kan virksomheder derimod fratrække momsen på deres indkøb.

Regeringen Mette Frederiksen III havde som en del af sit regeringsgrundlag ved tiltrædelsen i juni 2026 at indføre differentierede momssatser. Det skal ske i form af en halvering af momsen på alle fødevarer og en fuldstændig fjernelse af momsen på frugt og grønt. Ændringen skal ske "så hurtigt, det teknisk er muligt".

Baggrunden var en relativt stor prisstigning på fødevarer i forhold til den almindelige inflation fra begyndelsen af 2022 og de følgende år. Det bevirkede, at fødevarepriserne blev et vigtigt emne i den politiske debat i løbet af 2025. Det var både baggrunden for at vedtage den såkaldte fødevarecheck, der blev udbetalt i maj-juni 2026, og en politisk aftale i januar 2026 mellem de fleste af Folketingets partier om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. Ved regeringsdannelsen i juni 2026 blev omfanget af den påtænkte momsændring yderligere forøget.

Forslaget vakte dog kritik fra en række økonomiske forskere. Det skyldes, at der er flere fagøkonomiske argumenter, der taler imod forskelligartede momssatser. Udover at det administrativt er enklere og billigere at have en ensartet momssats, undgår man at forvride de relative priser på varerne, hvorved dødvægtstabet fra momsen er begrænset. Samtidig vil der være et afgrænsningsproblem med hensyn til, hvilke varer der skal pålægges en lavere momssats end andre, og det vil igen typisk give anledning til lobbyvirksomhed fra virksomheder og brancher, der ønsker at få tildelt den lave sats. Man kan også forestille sig, at en del af momssænkningen vil komme virksomhederne til gode i form af en højere fortjeneste i stedet for at føre til lavere forbrugerpriser. Dette vil især være tilfældet, hvis konkurrencen på de pågældende markeder er dårlig.

Som argumenter for lavere moms på fødevarer nævnes ofte enten, at det vil være en fordel for lavindkomstgrupper, der bruger en stor andel af deres indkomst på fødevarer, eller at det kan gavne folkesundheden, især hvis den lave sats begrænses til udvalgte sunde fødevarer. Mange økonomer peger dog omvendt på, at sådanne hensyn kan varetages mere målrettet og derfor også med færre offentlige omkostninger på andre måder, eksempelvis ved højere indkomstoverførsler til lavindkomstgrupperne, hvis det anses for et vigtigt politisk mål.

• pr. 3.7.1967: 10 %
• pr. 1.4.1968: 12½ %
• pr. 29.6.1970: 15 %
• pr. 29.9.1975: 9¼ % (den såkaldte mims)
• pr. 1.3.1976: 15 %
• pr. 3.10.1977: 18 %
• pr. 1.10.1978: 20¼ %
• pr. 30.6.1980: 22 %
• pr. 1.1.1992: 25 %

Forsætlig unddragelse af meromsætningsafgift ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne er strafbart.

Det kan evt. ske ved fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, fx manglende registrering af en erhvervsvirksomhed som momspligtig, ukorrekt angivelse af købsmoms eller angivelse af en mindre omsætning end den reelle.

Momssvig straffes efter Momsloven med bøde eller fængsel i indtil et år og seks måneder. Efter Straffeloven kan momssvig af særlig grov karakter straffes med fængsel i indtil otte år.

• skatter
• skattepolitik
• omsætningsafgifter
• merværdiafgift
• finanspolitik