Sukkerroe er en højt forædlet kulturform af en rodfrugt i slægten bede i amarantfamilien. Planten danner en kraftig, sukkerholdig rod, der anvendes til sukkerfremstilling.
Beta vulgaris, sukkerroegruppen
Sukkerroen er en toårig plante, som i det første år udvikler en stor bladroset (roetop) med rombe- til lancetformede blade og en rod (roe), der i hele bede-slægten er dannet af kimstængel og kimrod.
De fleste sorter af sukkerroer er hvide udvendigt på selve roen, som er den del, der høstes til sukkerfremstilling. Andet år sætter bederoer frø. Fra bladrosetten vokser den blomsterbærende stængel med små, grønne blomster. Frugten er en nød.
Den tyske kemiker A.S. Marggraf påviste i 1747, at bederoer og sukkerrør indeholder samme sukkerart, sucrose (saccharose). Dengang indeholdt bederoer kun ca. 3 procent sukker, men opdagelsen blev udgangspunkt for mange forsøg på fabriksmæssig produktion af sukker fra runkelroer. En sukkerroe indeholder i dag 15-20 procent sukker.
Handelspolitiske interesser knyttet til importen af oversøisk rørsukker medførte, at forsøgene mødte stor modstand. I Tyskland lykkedes det dog tidligt i 1800-tallet at begynde et udviklingsarbejde, og i 1802 åbnede den første roesukkerfabrik i det daværende Preussen. Få år senere kom arbejdet i gang i Frankrig, som en tid var førende på området.
I Danmark var en af de ivrigste pionerer den lollandske landbrugskandidat Erhard Frederiksen (1843-1903), der rejste til Frankrig og Tyskland for at studere sukkerroeavl. Sammen med broderen J.D. Frederiksen (1846-1926) opførte han i årene 1872-1873 Sukkerfabrikken Lolland, og i 1873 startede A/S De Danske Sukkerfabrikker produktionen på Odense Sukkerkogeri.
Begge fabrikker havde store vanskeligheder i de første år, bl.a. var det svært at skaffe avlere, fordi landmændene var skeptiske over for dyrkning af sukkerroer, som var en helt ny afgrøde. For at kunne udnytte produktionskapaciteten måtte fabrikken i Odense derfor indtil 1885 selv dyrke ret store mængder af sukkerroer.
Herefter gik det hurtigt fremad med sukkerroedyrkningen, og i perioden 1881-1920 steg sukkerroearealet fra 1500 til 38.500 ha. Antallet af sukkerfabrikker kom efterhånden op på i alt ni i 1950'erne.
I 2010 var der to fabrikker tilbage i hhv. Nakskov (Nakskov Sukkerfabrik, etableret i 1882) og Nykøbing Falster (Sukkerfabrikken Nykøbing, etableret 1884), begge ejet af Nordic Sugar A/S (tidligere Danisco Sugar). I august 2026 meddelte tyske Nordzucker AG, der ejer Nordic Sugar A/S, at man vil opgive sukkerproduktionen på fabrikken i Nakskov fra januar 2027. Fabrikken skal fremover fungere som pakkeri for sukker.
Foreningerne har til opgave i samarbejde med sukkerfabrikkerne at tilrettelægge leverancerne af sukkerroer om efteråret. Dyrkerforeningerne, hvoraf den første blev oprettet i 1883, har siden 1902 sammen dannet organisationen Danske Sukkerroedyrkere til varetagelse af sukkerroedyrkernes fælles interesser nationalt og internationalt. Den vigtigste opgave er at vedligeholde en brancheaftale om dyrkning og levering af sukkerroer mellem dyrkerne og Danisco A/S.
Perioden fra indledning af sukkerroehøst til afslutning af den fabriksmæssige fremstilling af sukker kaldes sukkerroe- eller roekampagnen. Den strækker sig normalt fra sidst i september til midt i januar.
Sukkerroe er den vigtigste sukkerplante efter sukkerrør. Nordgrænsen for sukkerroedyrkning ligger omkring 60° n.br. I 2010 blev der dyrket sukkerroer i mere end 50 lande, heraf over halvdelen europæiske.
Produktionen af sukkerroer på verdensplan er stigende. I 2010 var den ca. 228 mio. ton og i 2023 ca. 288 mio. ton.
Sukkerroearealet i Danmark er faldende. I 2010 udgjorde det ca. 39.000 ha, og i 2020 var arealet faldet til 33.200 ha, mens det i 2023 var nede på 30.500 ha.
Produktionen af sukkerroer var i 2020: 2.558.600 ton, og i 2023: 2.280.600 ton.
Produktionen af sukker i Danmark var ca. 400.000 ton i 2020. Danmark er selvforsynende med sukker og har også stadig en del eksport, selvom den er faldende.
Den Nationale Operative Stab (NOST), der er Danmarks øverste forum for krisestyring, trådte den 22. oktober sammen for at sikre håndteringen af den digitale brist, der førte til den midlertidige lukning af en række hjemmesider som for eksempel AULA og DMI.
Indpakningen af smør er blevet et omdiskuteret emne, efter danskeren Emilie Thalsgaard Johnson Laursen kritiserede den klassiske folieemballage i et åbent opslag på platformen LinkedIn.
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.