scepter

Sceptret, der måske oprindelig var et fallisk symbol, kendes fra de nærorientalske flodkulturer og Romerriget i to versioner, som stav og som kølle. Også de østromerske kejsere anvendte begge former, sikkert fordi de var både religiøse og verdslige magthavere.

I Vesteuropa derimod kom det til brud mellem pavekirken og den tysk-romerske kejser. I 800-tallet valgte kirken staven som symbol, mens kejseren fra 1100-tallet alene anvendte køllen som scepter. Fra kejserhoffet bredte brugen sig til konger og fyrster.

De danske kongers scepter er udført til Frederik 3.s kroning i 1648. Det består af et langt guldrør, og øverst ses en lilje under en krone. Liljen er et gammel kristent symbol på nåden.

Scepteret blev sidste gang båret ved Christian 8.s salving i Frederiksborg Slotskirke i 1840.

I dag benyttes regalierne kun ved monarkens død. Scepteret og de øvrige regalier lægges foran regentens kiste ved castrum doloris.

• Danmarks kronregalier
• kronregalier
• krone – hovedprydelse
• rigsæble
• kronjuveler