basketball

En kamp spilles over 4×10 minutters effektiv spilletid, hvilket vil sige, at kampuret standses, hver gang bolden er ude af spil. Der er 15 minutters pause efter halvdelen af spilletiden. Kampen kan ikke ende med et uafgjort resultat; i tilfælde af pointlighed ved udløbet af ordinær kamptid spilles fem minutters omkamp. En kamp dømmes af to dommere på banen og startes med dommerkast i banens midtercirkel. Spillerne må spille bolden med hænderne. Det er forbudt at spille bolden med knyttet hånd eller med vilje at spille bolden med foden.

Spillerne har lov til at tage et skridt med bolden i hænderne (skridtreglen). En spiller, der modtager bolden, må standse i den såkaldte totaktsrytme, der giver lov til to berøringer af banen. En spiller, der har bolden, kan frit flytte den ene fod, mens den anden bliver på samme sted på banen — en såkaldt pivotering.

For at hindre henholdende spil skal bolden føres over midten inden 8 sekunder, og holdet skal forsøge scoring inden 24 sekunder. Overtrædelse af disse regler, forseelser, medfører frikast, som tages fra nærmeste linje. Normal scoring tæller 2 point. Straffekast tæller 1 point. Scoring uden for 3-pointslinjen, som er 6,25 m fra kurvens centrum, tæller 3 point.

Forsvaret kan foregå enten ved personlig opdækning, hvor hver spiller dækker en bestemt spiller hos modstanderne, eller som zoneopdækning, hvor hver spiller har ansvar for forsvaret af et område på banen. Desuden kan forsvaret være begrænset til området under egen kurv i håb om, at angriberne er dårlige til lange skud; eller til hele banen i forsøg på at stresse modstandernes spil og erobre bolden. Disse forsvarstyper blandes på mange måder.

Spillerne skal undgå kropskontakt og må ikke tackle, skubbe, holde eller spærre med arme og ben. Spillerne må gerne ramme hinanden, hvis de søger at spille bolden og er i lige god position. Overtrædelse af disse regler, fejl, medfører frikast, som tages fra nærmeste linje, eller straffekast, hvis der begås fejl mod en spiller i scoringsforsøg.

En spiller, der begår fem fejl, bliver udvist for resten af kampen, men erstattes af en udskiftningsspiller.

Angrebsspillet tager udgangspunkt i modstandernes forsvarsvalg. Et basketballhold har normalt flere angrebssystemer eller metoder som svar på forskellige forsvarstyper. Mod personligt forsvar baseres angrebet ofte på den enkelte spillers evne til at vinde over egen forsvarer med finter, driblinger og skud. Endvidere anvendes screeninger, hvor angriberne stiller sig i vejen for medspillernes forsvarere. Screeninger kræver godt indøvet samarbejde. Mod zoneforsvar baseres angrebet på hurtige afleveringer og langskud.

Endelig satser mange hold på hurtigt modangreb — fast break — så der opnås scoring, før modstanderne har fået forsvaret på plads. Fast break stiller store krav til både hurtighed, overblik og teknik, men er et effektivt våben for de hold, der behersker det.

En del af taktikken er trænerens anvendelse af timeout, taktikpause, som giver brud i spilrytme og mulighed for trænerinstrukser. Et hold har i første halvlegs to perioder ret til to timeouts a et minuts varighed og i anden halvlegs to perioder ret til tre timeouts ligeledes a et minuts varighed. I evt. ekstraperioder er der ret til en timeout pr. periode.

Endelig er trænerens udskiftninger et væsentligt taktisk element, fordi spillets karakter kan ændres med valget af spillertyper. Udskiftninger kan kun foregå, når spillet er stoppet.

Basketballreglerne giver angriberne grundlæggende fordele, og de ændringer, der løbende er blevet gennemført, har fastholdt dette forhold mellem angriber og forsvarer. Reglerne støtter hurtigt spil, mange scoringer og plads til boldkunstnerne.

Den tekniske udvikling har gjort, at scoringen i den enkelte kamp er blevet stærkt forøget. I moderne basketball ses ofte resultater med cifre over 100 point. Skudteknikken har udviklet sig væsentligt fra stående tohåndsskud, som kræver plads og tid, til enhåndshopskud, som er hurtige og særdeles svære at dække op for.

Lay up, skuddet der anvendes tæt ved kurven, er udviklet til et aggressivt afslutningsvåben, der muliggør scoringer i fuld fart og i meget pressede situationer. Endelig er det spektakulære dunk, hvor bolden kastes/presses ovenfra ned i kurven, udviklet fra kun at være showbetonet til en mere almindelig brugt afslutning på hurtige angreb. Et dunk kræver selv for høje spillere god springkraft og en forfinet teknik.

Spillernes fysiske udvikling har betydet større hurtighed og springevne. Dette har givet basis for en mere aggressiv forsvarstaktik med store fysiske krav til spillerne. Basketball forbindes ofte med høje atleter. En gennemsnitshøjde omkring 200 cm er almindelig for mandlige elitespillere. I reglerne har man søgt at begrænse høje spilleres dominans, bl.a. ved indførelsen af tresekundersreglen, der betyder, at angrebsspillere, der ikke har bolden, ikke må opholde sig mere end tre sekunder i modstandernes straffekastfelt.

I 1984 indførtes endvidere reglen om 3-pointsscoring, der giver de mindre spillere mulighed for at udnytte deres hurtighed og langskudsstyrke.