Heroin er et rusmiddel, som er afledt af det smertestillende stof morfin, som findes i opiumsvalmuen. Heroin blev tidligere brugt som smertestillende lægemiddel, men er blevet forbudt til dette formål i de fleste lande, også i Danmark. Det bruges i begrænset omfang som lægeordineret substitutionsbehandling for opioidafhængighed under kontrollerede forhold. Heroin forekommer som pulver, der normalt opløses i vand og injiceres, men rygning af heroin blev mere almindeligt i løbet af 1990'erne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk héros ‘helt’ på grund af den formodede indvirkning på styrke og heltemod, og -in.
Også kendt som
diacetylmorfin

Heroins virkningsmekanisme

Heroin og kroppens omdannelsesprodukter af dette virker på særlige receptorer (opioidreceptorer) i og uden for centralnervesystemet. Ved at stimulere disse receptorer giver heroin en smertestillende virkning, rusfølelse (med forhøjet stemningsleje, kritikløshed, koncentrationsvanskeligheder), sløvhed, træthed, hostestillende effekt og respirationshæmning, foruden nedsat peristaltik i glat muskulatur, fx i galdeveje og tarmene.

Heroin har meget kort halveringstid (minutter), men aktive omdannelsesprodukter, (6-monoacetylmorfin (6-MAM), morfin og morfin-6-glukuronid) gør, at heroinvirkningen kan vare fra fire til seks timer. Omdannelsesprodukterne (de aktive metabolitter) er mere potente end selve heroin.

Risikoen ved engangsbrug af heroin er knyttet til rusvirkningerne og indebærer fx ulykker. Indtaget i høje doser vil heroin, afhængigt af brugerens tolerance, kunne føre til respirationsstop og deraf hjertestop og død. Vanlige storforbrugere af heroin kan overleve enkeltdoser, der vil tage livet af ikke-vante, idet der udvikles tolerance for stoffet ved et vedvarende brug. Samtidig brug af alkohol og andre rusmidler sænker tolerancen for overdosis også hos storforbrugere og øger risikoen for respirationsstop.

Afhængighed af heroin

Brug af heroin til rusformål fører let til udvikling af afhængighed. Heroinafhængighed vil oftest vise sig ved et brugsmønster med regelmæssig indtagelse af heroin i form af flere injektioner per dag. Afbrydelse i herointilførslen i et sådant brugsmønster vil give ubehagelige abstinenssymptomer, hvilket indebærer tåreflod, næseflåd, gaben, svedtendens, kulderystelser, gåsehud, store pupiller, kvalme og opkast, koliksmerter, diarré, hjertebanken, uro, angst og søvnløshed.

Sprøjtebrug ved indtag af heroin fører ofte til injektionskomplikationer på grund af mangelfuld injektionsteknik herunder manglende sterilitet. Dette giver risiko for blandt andet betændelse af vener og hjerteklapper samt hepatitis og hiv/aids.

Dødeligheden blandt aktive injicerende heroinafhængige er høj. Opiatantagonister som naloxon og naltrexon kan reversere virkningerne af en heroinoverdosis og således være livreddende, hvis behandlingen indledes hurtigt efter respirationsstop.

Medicinsk assisteret rehabilitering

Medicinsk assisteret rehabilitering (LAR) blev forsøgt i USA allerede i 1960'erne, og man har fra samme tidsperiode også i Danmark anvendt metadon i substitutionsbehandlingen til misbrug af opioider. Senere er også buprenorfin blevet taget i brug. Målet er at erstatte rusmidlet med lignende stoffer, der ikke fremkalder rus, og som også forhindrer abstinenssymptomer.

Både metadon (15–60 timer) og buprenorfin (30 timer) har lang halveringstid og vil dermed stimulere opioidreceptorerne med en stabil koncentration af opioid over mange timer. Heroin har derimod kort halveringstid, og ved afhængighed vil der være behov for flere doser dagligt for at undgå abstinenser.

Dødsfald og overdosering kan dog stadig forekomme ved brug af både metadon og buprenorfin. Faren er særlig stor, hvis stofferne bruges i et blandingsmisbrug med alkohol, benzodiazepiner og andre opioider.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig