Eksempler på klannere, der optræder som skadedyr i danske hjem. Imago er vist til venstre, larven til højre.
Klannere er en familie af små biller, som er udbredt over hele verden. På verdensplan kendes der omkring 1.900 arter.
Dermestidae
I Danmark findes ca. 25 arter af klannere, hvoraf flere optræder som skadedyr i boliger og fødevarevirksomheder. Lejlighedsvis ses også andre arter, som indføres og spredes med forskellige handelsvarer.
Klannere er gennemgående små, 1-12 mm lange, temmelig kompakte biller med en tæt behåret eller skælklædt krop, der hos flere arter danner karakteristiske farvemønstre. Følehornene er oftest ret korte og næsten altid kølleformede.
Larverne er brunlige, ofte med lysere eller mørkere tegninger. De er behårede. Hos nogle arter er larverne slanke og tenformede, mens de hos andre er korte med lange udstående hårduske.
Klannere er en slags ”naturens skraldemænd”, der typisk optræder som sidste led i fødekæder, der nedbryder døde dyr. Klannerne tager sig af de svært nedbrydelige dele, der bliver tilbage, når det friske kød er spist: brusk, tørre kødrester, hår, hud, hove, negle og fjer. I naturen finder man derfor oftest klannere ved gamle, tørre ådsler eller i hule træer med fuglereder og gamle edderkoppespind, hvor de ernærer sig af tørre dyriske rester. Hos nogle arter søger de voksne biller til blomster.
Khaprabillen (Trogoderma granarium) adskiller sig fra andre klannere ved overvejende at leve af vegetabilske produkter. Den er et alvorligt skadedyr i korn- og foderstoflagre, især i tropiske og subtropiske egne.
Larverne af visse arter (Dermestes spp.) anvendes til at rense skeletter og skeletdele for kødrester.
I Danmark optræder flere arter af klannere indendørs, hvor de kan gøre skade på pelsværk, tæpper eller i naturaliesamlinger. Det gælder fx pelsklanneren (Attagenus pellio) samt tæppebillerne (Anthrenus spp.), der også omfatter museumsklanneren (A. museorum). Andre kan undertiden forgribe sig på fødevarer, fx flæskeklanner (Dermestes lardarius). Husklanner (Dermestes haemorrhoidalis) forekommer bl.a. i duereder på lofter i ældre beboelsesejendomme.
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.