IRA

Dáil Éireann blev grundlagt i 1918 efter en omfattende sejr for partiet Sinn Féin, der gik ind for et fuldstændigt brud med Storbritannien. Da briterne nægtede at give efter, blev IRA dannet efter en reorganisering af den katolske borgerhær Irish Volunteers. Efter IRA's splittelse over indgåelsen af den anglo-irske traktat den 6. december 1921 udkæmpede IRA's traktatmodstandere (the Irregulars) en borgerkrig med den nye Irske Fristats nationale hær.

Efter at have indgået våbenhvile i april 1923, fortsatte IRA med at rekruttere medlemmer, idet hærledelsen henviste til, at der aldrig var sket en formel afslutning på borgerkrigen. I 1931 og 1936 blev IRA's aktiviteter, som i de mellemliggende år havde bredt sig til Nordirland, forbudt ved lov i Irland.

Fra 1940'erne foretog IRA, som ønskede et forenet Irland, en række bombekampagner i Nordirland og Storbritannien. Organisationen, som i 1960'erne antog en leninistisk ideologi, blev splittet op i et officielt og et provisorisk IRA efter udbruddet af den voldelige konflikt i Nordirland i 1969, de såkaldte "uroligheder". Det provisoriske IRA, "provoerne", rettede deres aktiviteter mod britiske økonomiske interesser, de nordirske politikorps og medlemmer af den britiske hær for at fremtvinge britisk tilbagetrækning fra øen.

Efter begivenhederne omkring en række sultestrejker blandt fængslede IRA-medlemmer i årene 1980-1981 ændrede Sinn Féin politisk retning. Sultestrejkerne fik stor opbakning i den katolske nordirske befolkning, og "provoerne" (dvs. Sinn Féin og IRA) mente nu, at de var i stand til at føre en kampagne, der havde både militære og politiske elementer.

IRA's våbenhvile i perioden 1994-1996 og fra juli 1997 banede vejen for, at Sinn Féin kunne deltage aktivt i en fredsproces, der kulminerede med Langfredagsaftalen i 1998. En vigtig forudsætning for aftalen var, at IRA og andre halvmilitære grupper afleverede deres våben, et stridsemne, som flere gange truede med at sætte fredsprocessen i stå. På den anden side måtte den britiske regering fastslå, at Storbritannien ikke fortsat havde krav på de nordirske territorier, hvis det skulle blive muligt at opnå fred, etablere en ny regering i Nord og på længere sigt opnå enighed om fuld selvstændighed.

I oktober 2001 kom en aftale med uafhængige våbeninspektører i stand, og IRA begyndte at aflevere sine våben. Efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 blev IRA sammen med adskillige andre væbnede grupper i Nordirland optaget på EU's liste over terrororganisationer.

Den 28. juli 2005 meddelte IRA's hærledelse i en erklæring, at den afsluttede sin væbnede kamp. I erklæringen blev alle organisationens medlemmer påbudt at nedlægge våbnene og udelukkende bidrage til politiske formål med fredelige midler. Samtidig indgik hæren en aftale med de uafhængige våbeninspektører om ødelæggelse af sine våbenlagre.

• Irland
• Irlands historie fra 1914
• Langfredagsaftalen
• Nordirlands historie