MFR-vaccine

I Danmark bliver 93-95 % af alle børn vaccineret med MFR-vaccinen. Fordi de tre børnesygdommes virus er meget smitsomme, skal vaccinedækningen også være høj – over 95 % – for at afbryde smittekæder og opnå flokimmunitet, som hindrer spredning.

Tilslutningen til MFR-vaccinen i de forskellige landes børnevaccinationsprogrammer varierer, og ikke alle når WHOs mål på 95 % tilslutning. Danmark og de øvrige nordiske lande har høj tilslutning. Tilslutningen varierer over tid og mellem lande fx var tilslutningen til MFR-vaccinen i USA omkring 87 % i 1995 og i 2025 er tilslutningen blandt børnehavebørn mellem 87.7 og 95,6 % med variation i både stater og lokalt. Mæslinger er ekstremt smitsom og spredes ekstremt hurtigt, og selv små fald i andelen af vaccinerede i andre lande, fx områder i USA, kan påvirke den globale spredning. I Europa har der været en kraftig stigning i mæslinger i 2024 (over 32.000 tilfælde), hvor de fleste er opdaget i Rumænien, hvor der har været 18 dødsfald.

De tre vacciner, mæslingevaccinen, fåresygevaccinen og røde hunde-vaccinen, blev samlet til MFR-vaccinen i 1971 den amerikanske mikrobiolog Maurice Hilleman (1919-2005). Det var Hilleman, der udviklede vaccinen mod røde hunde, efter en alvorlig pandemi i USA i 1964-1965. Da alle tre vacciner er levende svækkede vacciner, og alle blev anbefalet til småbørn, blev de samlet i én vaccine, så det kunne undgås at stikke børnene flere gange.

Sygdommen mæslinger (morbilli) skyldes mæslingevirus (morbillivirus).

Mæslinger er luftbåren og smitter med aerosoler og er en usædvanlig smitsom virusinfektion, som starter med forkølelsesagtige symptomer og feber, et klassisk udslæt og nogle hvide pletter i munden (Kopliks pletter). Omkring 5 % forløber alvorligt med lungebetændelse, hjernebetændelse ofte med blivende hjerneskade, bakterielle infektioner i efterforløbet. Derudover en meget sjælden immunologisk betinget hjernebetændelse, kaldet subakut skleroserende panencefalitis (SSPE), som opstår cirka 7-10 år efter sygdommen.

Mæslinger er en af de hyppigste årsager til at børn under fem år dør. I Danmark har mæslinger ikke cirkuleret konstant siden september 2017, og betegnes derfor som "udryddet". Fra tid til anden forekommer mæslinger dog alligevel, enten som importerede tilfælde eller hos personer, der er smittet af importerede tilfælde, hvilket oftest er børn under 15 måneder, som er inden MFR-vaccineringsalderen. Mæslinger cirkulerer konstant i en række lande både i Europa og fjernere dele af verden.

I 1954 kunne mæslingevirus dyrkes, hvilket var forudsætningen for at lave vacciner. De forskellige dyrkede virus-stammer blev kaldt Edmonston-Zargreb, Moraten eller Schwartz. Disse vaccinevirusstammer blev tilvænnet at gro i kyllingefostre og blev på den måde svækket i evnen til at give alvorlig sygdom i mennesker. Vaccinen er derfor af typen levende svækket vaccine, som frembringer både antistoffer mod infektion og celleimmunitet mod sygdom og giver en livslang beskyttelse på over 95 % med meget få bivirkninger efter de to stik. Og fra 2000-2012 har mæslingevaccinen forebygget over 60 millioner dødsfald i verden.

Mæslingevaccinen blev godkendt i 1963, samlet i MFR-vaccinen i 1971, men først brugt i det danske børnevaccinationsprogram fra 1987.

Fåresyge (parotitis epidemica) skyldes parotitisvirus. Fåresyge er mest en børnesygdom, da virus er meget smitsom, og derfor smittes personer hurtigt i livet. Parotitisvirus er en luftvejsvirus, der også inficerer spytkirtlerne så de svulmer op, oftest kun på den ene side af ansigtet. Infektionen er oftest fredelig, men var tidligere en hyppig årsag til meningitis og pludselig blivende døvhed. Fåresygevirus kan også give brystbetændelse, og virus kan inficere testiklerne, oftest kun på den ene side, og kan derved give nedsat fertilitet, hvis smitten sker efter puberteten.

I 1945 lykkedes det for den amerikanske immunolog Karl Habel (1908-1981) at dyrke fåresygevirus, hvilket var forudsætningen for at lave en vaccine. Forskellige levende svækkede fåresygevirusvacciner, der var forskellige i effekt og bivirkninger, blev udviklet og godkendt i 1950'erne. To doser giver over 90 % beskyttelse mod fåresyge og har nedbragt sygdommen i Danmark og mange andre lande, men sygdommen er stadig udbredt i mange lande i verden.

Fåresygevaccinen blev først brugt som MFR-vaccine fra 1. januar 1987.

Røde hunde (rubella) er oftest en mild virussygdom med feber, udslæt og hævede lymfeknuder i nakken hos børn og unge. Hvis ikke-immune gravide bliver smittet i første trimester af graviditeten, kan barnet dog blive født blind med abnormal lille hjerne (mikrocefali) og flere andre medfødte defekter ved øjne, hjerte og de indre organer, som kaldes kongenit rubellasyndrom. Rubellavirus er ekstremt smitsom og optrådte tidligere i store udbrud og epidemier med 3-8 års mellemrum.

Da MFR-vaccinen består af levende svækkede virus, kan vaccinen giver let forbigående feber. En sjælden bivorkning er hjernebetændelse som følge af vaccinationen, hvilket forekommer hos 0,4-1 pr. 1.000.000 vaccinerede – risikoen for at få hjernebetændelse er dog langt større hos uvaccinerede, svarende til 1 pr. 1000-2000 vaccinerede.

MFR-vaccinen indeholder spor af æg-protein og antibiotikummet neomycin, hvilket kan give allergi hos personer med fx æg-allergi.

I 1998 frygtede man fejlagtigt, at MFR-vaccinen kunne fremkalde autisme hos børn, efter en bevidst fejlagtig videnskabelig artikel i det britiske, lægevidenskabelige ugeskrift The Lancet. Efterfølgende har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) på baggrund af en række kliniske og epidemiologiske undersøgelser konkluderet, at der ikke er påvist sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme.

Børn ned til 9-måneders alderen, og i særlige tilfælde ned til 6-månedersalderen, kan vaccineres med MFR-vaccinen. Hvis MFR-vaccinen gives inden 12-månedersalderen, tæller stikket dog ikke med i børnevaccinationsprogrammet, da barnet her har et umodent immunsystem, og MFR-vaccinationen skal startes forfra med to stik, når barnet er 15 måneder.

Da flere børn af MFR-vaccinerede mødre, der ikke har haft selve sygdommen, ikke har målbare mæslingeantistoffer efter 6-måneders alderen, debatteres det om vaccinationsalderen med fordel kan sættes ned fra de nuværende 15-måneder, eller om vaccineeffekten så svækkes.

• vaccine
• mæslinger
• fåresyge
• røde hunde
• børnevaccinationsprogrammet
• vaccinemodstand

• MFR-vaccine, Statens Serum Institut
• MFR-1, Vaccinationstilslutning, Statens Serum Institut
• Lancet retracts 12-year-old article linking autism to MMR vaccines, NIH