Image
Havnen i Parikia. Foto fra 2013.
Licens: CC BY 3.0

Parikia er hovedbyen på den græske ø Paros i øgruppen Kykladerne. Byen, der har 4166 indbyggere (2021), ligger på øens vestlige del i en bugt med sandstrande og udgør øens center for turisme. Der er færge- og flyvebådsforbindelse til de omkringliggende øer og til Athens havneby Piræus.

Faktaboks

Også kendt som

Paros (der også er øens navn)

Image
Det byzantinske kirkekompleks Katapoliani (Panagía i Katapolianí, ('Panagia med de 100 porte') blev indviet i 326 og senere udvidet i 500-tallet. Foto fra 2013.
Licens: CC BY 3.0

Parikias monumenter og museer

I Parikia ligger det byzantinske kirkekompleks Katapoliani (Panagía i Katapolianí, ('Panagia med de 100 porte'), der blev indviet i 326 og senere udvidet i 500-tallet. Der findes også ruinerne af en venetiansk borg.

Lige uden for byen er der fundet rester af flere helligdomme fra den klassiske oldtid, blandt andet byens hovedhelligdom for Demeter og et tempel for de deliske guder. Sydvest for byen er der levn fra en Apollonhelligdom og et tempel for Asklepios.

På det arkæologiske museum i Parikia findes fragmenter af de kendte marmorinskriptioner Den Pariske Krønike fra 200-tallet f.v.t.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig