Thomas Hunt Morgan, 1866-1945, amerikansk genetiker, professor ved Columbia University, New York, 1904-28 og herefter ved California Institute of Technology. Morgans første videnskabelige arbejder var inden for embryologien, men efter at have truffet den hollandske arvelighedsforsker Hugo de Vries påbegyndte han sine studier af den genetiske variations natur. Trods sin skepsis over for de mendelske arvelove (se gen og Gregor Mendel) var det Morgan, der underbyggede dem og beskrev deres baggrund ud fra krydsningsforsøg med bananfluer. Han fremsatte i 1911 kromosomteorien for genetisk nedarvning: At gener sidder som perler på en snor på kromosomerne og undertiden udviser rekombination. Hyppigheden af rekombination mellem to gener er yderligere direkte proportional med afstanden mellem dem (ofte opgivet i enheden centimorgan). Sammen med sine medarbejdere Calvin Blackman Bridges (1889-1938), Hermann Joseph Muller og Alfred Henry Sturtevant (1891-1970) udgav han i 1915 den indflydelsesrige bog The Mechanism of Mendelian Heredity. Morgan modtog i 1933 nobelprisen i medicin/fysiologi.
Det sker
A.P. Møller
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Den store nytårsquiz
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Dark Sky
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.