dovendyr

Dovendyrene placeres i underordenen Folivora, der sammen med myreslugerne danner ordenen Pilosa. På baggrunde af nye DNA-undersøgelser anslås det, at dovendyrene og myreslugernes udviklingsgrene adskilte sig fra hinanden for ca. 58 millioner år siden.

Sammen med bæltedyrene danner dovendyrene og myreslugerne overordenen gumlerne (Xenarthra), der opstod i Sydamerika og regnes for en af verdens ældste pattedyrgrupper. Det menes, at gumlernes udviklingshistorie går mindst 67,7 millioner år tilbage i tiden, hvilket betyder, at gruppen opstod, mens der stadig var dinosaurer.

De nulevende dovendyr inddeles i to familier: de tretåede dovendyr (Bradypodidae) og de totåede dovendyr (Megalonychidae). Tidligere troede man, at de var nært beslægtede, hvilket ville forklare deres lignende udseende og bevægelsesform. Nu er man dog af den overbevisning, at deres fælles stamform, som levede for 25-30 millioner år siden, var et jordlevende dovendyr. Det betyder, at de totåede og tretåede dovendyr har udviklet deres tilpasninger til en trælevende levevis uafhængigt af hinanden. Dette betragtes som et af de mest ekstreme eksempler på konvergent evolution; det fænomen, at dyregrupper udvikler lignende træk som tilpasning til en bestemt levevis uafhængigt af hinanden.

De totåede dovendyr er en søstergruppe til de uddøde, jordlevende kæmpedovendyr. Det største kæmpedovendyr var arten Megaterium americanum, som vejede op til 4 tons, svarende til en hanelefant.

Der findes syv arter af nulevende dovendyr, hvoraf fem er tretåede og to er totåede. De er vist nedenfor med deres danske, videnskabelige og engelske navn. For hver art er vægten også angivet.

Dovendyrene er umiskendelige med deres slowmotion-bevægelser og særlige måde at klatre på, hængende under grene eller lianer. Pelsen er lang, pjusket og grå eller brun, ofte med et grønligt skær pga. alger, der vokser i pelsen. Lemmerne er lange sammenlignet med kropslængden, mens halen blot er en stump.

Både for- og baglemmerne er udstyret med lange, slanke og krumme kløer, der fungerer som kroge under klatring. Dovendyr er i stand til at hænge fra en gren blot i bagbenene. De to familier af dovendyr er opkaldt efter antallet af kløer på forlemmerne, henholdsvis to og tre. Begge familier har tre kløer på bagbenene.

Dovendyrene vejer fra 2-11 kg. Hos de tretåede dovendyr er hunnerne i gennemsnit større end hannerne; de kan veje op til 35 % mere end hannerne. Hos de totåede dovendyr er der ikke nævneværdig forskel i størrelsen på de to køn, og hanner og hunner er umulige at se forskel på i felten, da hannernes testikler er gemt inde i kroppen, hvilket er typisk for gumlerne. Hos de tretåede dovendyr kan voksne hanner genkendes på enten deres rygmærke eller sorte kappe.

Sammen med søkøer er dovendyr de eneste pattedyr i verden, der ikke altid har syv nakkehvirvler. Tretåede dovendyr har 8-9 nakkehvirvler, mens totåede dovendyr har 5-8 nakkehvirvler. Søkøer har seks nakkehvirvler.

Nedenfor er vist nogle af de ydre forskelle på tretåede og totåede dovendyr:

Dovendyrene er udbredt i Syd- og Mellemamerika. Seks af de syv arter findes i Sydamerika. To af disse, brunhalset dovendyr og vestligt totået dovendyr, er også udbredt i Mellemamerika mod nord til Honduras. Brunhalset dovendyr har den største udbredelse af alle dovendyr; den findes så langt mod syd som det nordlige Argentina, hvilket er den sydlige grænse for nulevende dovendyr. Mankedovendyrene er endemiske for Brasiliens atlantiske kystskov, mens dværgdovendyret kun findes på den 4 km² store ø Isla Escudo de Veraguas, som ligger 18 km fra Panamas caribiske kyst.

Dovendyr hører hjemme i tropeskov, hvor de tilbringer det meste af tiden i trækronerne. De totåede dovendyr findes fra lavlandsskov til bjergskov i op til 3.300 meters højde. Tretåede dovendyr foretrækker generelt lavereliggende skov, men brunhalset dovendyr kan dog findes i op til 2.500 meter over havet. Dværgdovendyret lever kun i mangroveskov.

I uforstyrret skov kan tretåede dovendyr forekomme i store tætheder på op til over 8 individer per hektar. Dermed kan de næst efter flagermus udgøre størstedelen af pattedyrbiomassen i regnskov.

Foruden algerne i deres pels lever tretåede dovendyr levernæsten udelukkende af blade, men kan også æde frugt og blomster, men de udgør begge kun ca. 1 % af kosten. De har en særlig forkærlighed for blade fra trompettræer (slægten Cecropia).

De totåede dovendyr er mere alsidige og æder en blanding af blade, frugt, blomsterknopper og kviste. De kan også æde animalsk føde som insekter, fugleæg og -unger, ådsler og endda små hvirveldyr.

Dovendyrenes fordøjelse er langsom, og hos totåede dovendyr kan føden være en uge om at passere igennem fordøjelsessystemet. Hos tretåede dovendyr tager det typisk 7-10 dage, men kan vare op til 2 uger eller mere. Det er længere end hos noget andet bladædende pattedyr, man har undersøgt.

Som tilpasning til at leve af svært fordøjelige blade har tretåede dovendyr et drøvtyggeragtigt fordøjelsessystem med tre mavekamre, der fylder en stor del af brysthulen. Dovendyrs mave inklusive indholdet udgør mere end en tredjedel af deres kropsvægt.

Dovendyr er udelukkende trælevende, men kan indimellem bevæge sig over træløse områder. De svømmer gerne og kan krydse floder og oversvømmede områder. De kan endda bruge floder til at sprede sig over længere afstande.

Dovendyr er blandt de pattedyr, der bevæger sig allermindst. Undersøgelser har vist, at mankedovendyr i gennemsnit tilbagelægger 24 meter/dag, mens brunhalset dovendyr i gennemsnit bevæger sig 40 meter/dag. Totåede dovendyr er mere energiske og kan bevæge sig 300 meter på et døgn.

Mange steder kan man læse, at dovendyr kan sove op til 20 timer i døgnet. Dette er dog baseret på individer i fangenskab, og undersøgelser i naturen har vist, at tretåede dovendyr kan hvile sig under 10 timer/dag, mens totåede dovendyr kan være aktive omkring 11 timer/nat.

I stedet for at skille sig af med deres ekskrementer fra trætoppene, som andre trælevende pattedyr gør det, kravler dovendyr ned på skovbunden for at forrette deres ærinde. Tretåede dovendyr gør det ca. en gang om ugen, mens totåede dovendyr gør det med 3-8 dages interval. Ved hjælp af deres korte hale laver dovendyrene en fordybning i skovbunden, som de defækerer i. De tretåede dovendyr, men ikke de totåede, dækker deres ekskrementbunke til. Hos de tretåede dovendyr benytter møllene i deres pels lejligheden til at lægge æg i kompostbunken, der kan give næring til larverne. I de tretåede dovendyrs tilfælde kan dette være forklaringen på, at de kravler ned på jorden for at komma af med afføringen. Hvorfor de totåede dovendyr gør det, er man imidlertid i tvivl om.

Med undtagelse af hunner med unge lader dovendyr generelt til at leve alene. Dovendyrhanners leveområder overlapper typisk med flere hunners. Hanner af tretåede dovendyr opretholder tilsyneladende eksklusive kerneområder, hvori de ikke tillader andre hanner. Individer kan være aggressive over for hinanden og kan i konfrontationer bruge kløerne og i de totåede dovendyrs tilfælde deres skarpe hjørnetænder.

Hos totåede dovendyr foregår parringen ansigt til ansigt hængende fra en gren, mens den hos tretåede dovendyr kan foregå både ansigt til ansigt og med hannen hængende på ryggen af hunnen.

Hos tretåede dovendyr varer drægtigheden omkring et halvt år, mens den hos totåede dovendyr er omkring dobbelt så lang og værer 330-378 dage. Dovendyr får normalt kun en enkelt unge ad gangen. Ved fødslen vejer ungen ca. 340-450 gram.

I fangenskab har man observeret andre dovendyr opsøge en fødende hun og hjælpe hende ved at forhindre ungen i at falde til jorden, ligesom de slikker både hunnen og ungen ren. Dovendyrunger fødes med åbne øjne, pels og hårde kløer. Sidstnævnte hjælper ungen til at klynge sig til hunnens pels. Unger af totåede dovendyr er i stand til at vokalisere højlydt i modsætning til de voksne, der kun hvæser.

Hos totåede dovendyr har man set unger begynde at lege efter 15-19 dage, hænge med hovedet nedad efter 20-25 dage, udforske omgivelserne for sig selv efter 41-54 dage ogbegynde at æde fast føde efter 3-5 uger. Ungerne opnår uafhængighed efter 6-7 måneder.

De maksimale levealder, man har registreret for dovendyr, er 12 år i naturen for mankedovendyr og 32 år i fangenskab for totåede dovendyr.

• gumlere