massage

Mange af de tidlige civilisationer anvendte massage sammen med aktive øvelser til at lindre ubehag og smerte. Det var fx en del af den tidlige kinesiske lægekunst, og massage nåede et højt udviklingsniveau med en række teknikker og brug af apparatur. Også i Indien anvendte lægerne massage og gymnastik sammen med bade og svedekure, og i Mellemamerika var svedekure, bade og massage en del af et vidt specialiseret system af behandlingsmetoder. I Europa blev massage praktiseret i det antikke Grækenland, i kombination med kurbade og gymnastik, og fra Hippokrates er der overleveret detaljerede beskrivelser af massage med anvisninger og metoder og med overvejelser om virkningen og årsagerne hertil. Også i det gamle Rom var massage en del af lægekunsten, som beskrevet af eksempelvis Klaudios Galenos.

Massage anvendes både til at mindske forskellige typer af smerte i kroppen, til at reducere stress og øget psykisk velbefindende fx ved angst og depression, men også for at opnå en mere generel afslappende effekt. Mange sportsudøvere benytter også massage som en del af restitutionsprocessen efter træningspas. Massage virker gennem flere forskellige mekanismer. Når huden og underhuden samt muskel-, sene- og bindevæv påvirkes gennem forskellige massageteknikker, øges blodtilførslen og der skabes varme i vævet. De såkaldte mekanoreceptorer i huden og underliggende væv stimuleres gennem stræk og tryk fra massagen, og sender signal op til hjernen, som øger aktiviteten i det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem vil sende signal til kroppen om, at der ikke er fare på færde og få kroppen til at slappe af. Massagen påvirker samtidig kroppens hormonproduktion, og stoffer som endorfiner, serotonin, dopamin og oxytocin vil naturligt mindske smerter og samtidig give en øget følelse af ro og velbefindende.

Mange videnskabelige undersøgelser har undersøgt effekterne af massage på forskellige helbredstilstande og symptomer med varierende resultater. Generelt er der metodologiske problemer med de videnskabelige undersøgelser, der er udført. Dette betyder, at der er stor usikkerhed forbundet med, hvor stor effekterne reelt er, eller om det i nogle tilfælde i ligeså høj grad kan skyldes placeboeffekt, eller andre metodiske problemer i studierne.

Massage anvendes ikke ved akutte betændelsestilstande eller de første dage efter en bløddelsskade, hvor der er risiko for øget blødning. Massage er en passiv behandlingsform, der overvejende er symptomlindrende og uden længerevarende effekt, hvorfor den ofte kombineres med vejledning eller patientuddannelse og aktive øvelser, afhængig af formålet med massagen.

Der findes en række forskellige beskrevne massageteknikker, som alle har til formål at bearbejde muskel-, sene- og bindevæv, hud, og underhud på forskellige måder. Eksempler på massageteknikker er beskrevet herunder, men der findes en lang række andre navngivne og beskrevne teknikker inden for forskellige grene af massage, forskellige lande og kulturer.

• fysioterapi
• smerte
• angst