Servilia var en højbåren romersk kvinde fra patricierslægten Servilii Caepiones. Hun var først gift med M. Iunius Brutus, med hvem hun fik sønnen med samme navn, bedst kendt som Brutus – en af Cæsars mordere. Hun blev efterfølgende gift med M. Iunius Silanus.
Servilia er bedst kendt som moderen til Brutus, en af hovedkonspiratorerne bag mordet på Cæsar. Hun var ligeledes efter sigende en af Cæsars elskerinder. Der var rygter, at Cæsar var Brutus' rigtige far grundet dette forhold.
Dog var Servilia en yderst kompetent og magtfuld kvinde i senrepublikken. Hende selv og hendes nærmeste familie var instrumentale i flere politiske begivenheder. Særligt hendes halvbror Cato, med hvem der siges hun havde en del indflydelse, spillede afgørende roller i Romersk politik og de senere borgerkrige med Cæsar.
Servilias døtre, de tre Iuniae, var alle gift med fremtrædende politikere, heriblandt M. Lepidus, den senere triumvir.
Efter mordet på Cæsar i 44 f.v.t. spillede Servilia en afgørende rolle i at få ændret et dekret fra Senatet, der omhandede hendes søn og Cassius. Hun ledede mindst to møder, hvor flere fremtrædende romere, republikanere – heriblandt Cicero, diskuterede Roms fremtid samt hvad Brutus nu skulle gøre.
Man ved ikke, hvornår Servilia døde, men hun forsvinder fra kildematerialet efter slaget ved Philippi i 42 f.v.t. hvor Brutus døde. Her nævnes hun i en af kilderne, der beskriver M. Antonius' ordre til at sende Brutus' lig hjem til hans mor for ordentlig begravelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.