Kønssygdomme er sygdomme, der hovedsageligt overføres ved seksuel kontakt. I de fleste tilfælde er symptomerne på sådanne sygdomme på eller nær kønsorganerne. I dag anvendes udtrykket seksuelt overførte infektioner (SOI) mest i fagmiljøerne. Læren om kønssygdomme kaldes venerologi. Fagområdet hører under læren om hudsygdomme (dermatologi).

Faktaboks

Også kendt som

sexsygdomme, seksuelt overførte infektioner, SOI (fork.), veneriske sygdomme, seksuelt overførbare sygdomme, venerea (ordet venerea kommer af latin pl. af Venereus (sideform til Venerius) vedr. Venus))

Forekomst

Kønssygdomme er mest almindelige hos unge. Nogle af sygdommene har størst risiko for at blive overført blandt mænd, der har sex med mænd.

De mest almindelige kønssygdomme i Danmark er klamydia, gonorré, herpes og kønsvorter.

De seksuelt overførte sygdomme rammer især unge voksne og hører til de mest almindelige infektioner i verden. Udbredelsen øges bl.a. ved tidlig seksuel debut, hyppigt partnerskifte, høj rejseaktivitet og manglende brug af kondom, der beskytter mod smitte.

Oversigt over kønssygdomme

Følgende sygdomme betragtes som kønssygdomme:

Kønssygdomme, der kan give udflåd og svie ved vandlanding

Image
Klamydia er en kønssygdom forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis. Billedet viser et farvet mikroskopibillede af bakterien.
Af /Lance Liotta Laboratory.
Image
Elektronmikroskopisk billede af bakterien Neisseria gonorrhoeae, som forårsager gonorré.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Klamydia er den hyppigste bakterielle kønssygdom i Danmark og har været markant stigende op til over 40.000 tilfælde årligt genne de sidste 20 år med nu et begyndende fald.

Klamydiavarianten Lymfogranuloma venereum, er langt sjældnere forekommende end den almindelige klamydiavariant, og forkommer i den vestlige del af verden stort set kun blandt mænd, der har sex med mænd. Varianten kan ud over vanlige klamydiasymptomer give sår anogenitalt samt forstørrede ømme lymfeknuder og sværere infektion i endetarmen.

Gonorré, som tidligere i historien var hyppigt forekommende faldt markant i 1990'erne, men er nu de seneste 10 år atter steget i forekomst.

Mycoplasma genitalium er en ikke anmeldelsespligtig bakteriel infektion, men laboratoriepåviste tilfælde har vist en stigende tendens og infektionen er den næsthyppigste årsag til udflåd og svie ved vandladning efter klamydia.

Trichomonas vaginalis er en parasitær infektion, der kan give udflåd og svie ved vandladning. Det er den hyppigste seksuelt overførbare infektion på verdensplan, men er sjældent forekommende i Norden.

Kønssygdomme, der kan give sår anogenitalt

Man kan få herpes både på læberne og på kønsorganerne, men det er kun herpes på kønsorganerne, der betragtes som en kønssygdom. Herpes er den mest almindelige årsag til sår på kønsorganerne.

Antallet af anmeldte tilfælde af syfilis var længe så lavt i landet, at sygdommen næsten blev glemt. Siden år 2000 er antallet af tilfælde steget, og der rapporteres nu omkring 500 tilfælde om året i Danmark, de fleste tilfælde blandt mænd, der har sex med mænd, men infektionen er også stigende blandt heteroseksuelle.

Sjældnere årsager til sår anogenitalt er klamydiavarianten lymfogranuloma venereum, mpox og ulcus molle og endnu sjældnere granuloma inguinale.

I maj 2022 startede et udbrud med mpox i Europa og andre vestlige lande. De fleste i dette udbrud blev smittet ved seksuel aktivitet, hovedsageligt mænd, der havde sex med mænd. I 2022 blev der rapporteret omkring 200 tilfælde i Danmark. Siden har der kun været sporadiske tilfælde i Danmark. Mænd, der har sex med mænd, har siden 2022 været tilbudt vaccination mod mpox.

Kondylomer

Andelen af unge med kondylomer er faldet markant siden indførsel af den HPV-vaccine, der ud over at beskytte mod livmoderhalskræft også beskytter mod kondylomer, i børnevaccinationsprogrammet i 2009 (bortset fra en 1½ årig periode 2016-2017, hvor der anvendtes en bivalent HPV-vaccine).

Fladlus

Fladlus ses meget sjældent i Danmark. Efter at intimbarbering blev moderne faldt incidensen. Tilstanden er ufarlig og let at behandle.

Hiv og hepatitis B

Image
En T-lymfocyt (blå) er under angreb af hiv-virus (gule). Hiv angriber specifikt kroppens T-celler, som er en vigtig del av forsvaret mod infektioner.
Hiv
Af .
Licens: CC BY NC 2.0

Risikoen for at blive smittet med hiv i Danmark er lav. Der rapporteres 200–300 nye tilfælde om året. Mange af de nye tilfælde findes hos indvandrere, der kommer fra lande, hvor hiv er mere udbredt end i Danmark. Mange er allerede under behandling, når de kommer til landet. Personer med hiv, der får effektiv behandling, er i praksis ikke smittebærende. Hos personer, der bor i Danmark, er smitterisikoen størst blandt mænd, der har sex med mænd, og blandt heteroseksuelle mænd på rejse i udlandet.

Der rapporteres årligt om mindre end 25 tilfælde af akut hepatitis B.

Smitteveje

Kønssygdomme smitter ved seksuel kontakt, oftest ved vaginalt eller analt samleje, men nogle smitter også ved oralsex. Herpes og kønsvorter kan overføres ved hudkontakt, fordi smittestoffet kan ligge i huden omkring kønsorganerne. Hiv og hepatitis smitter gennem seksuel kontakt og blodkontakt. Hiv kan smitte gennem sæd hos hiv-smittede, der ikke er under behandling. Andre kropsvæsker udgør ingen smitterisiko. I de fleste tilfælde dør smittestoffet hurtigt uden for menneskekroppen, og der er meget lille risiko for smitte via genstande.

Symptomer ved kønssygdomme

Mange af de mest almindelige kønssygdomme giver få eller ingen symptomer og kan være svære at opdage. Klamydia kan den smittede have i lang tid uden at mærke noget. De mest almindelige symptomer ved klamydia er ændret udflåd og blødninger efter samleje hos kvinder. Hos mænd er svie i urinrøret og klar udflåd mest almindeligt.

Herpes og kønsvortevirus er mange smittet med uden at få synlige forandringer eller nogen gener, mens andre vil være plaget af en usikker tidshorisont for, hvornår udbrud holdes i ro af immunsystemet.

Gonorré vil oftere give symptomer hos mænd end kvinder, men vil normalt ikke give gener ved smitte i hals eller anus. Mænd, der er smittet i urinrøret, vil oftest få stærk svie ved vandladning og sej, gul udflåd. Kvinder kan få mere udflåd med ændret farve og ofte lidt småblødninger uden for menstruationen.

Hiv kan man leve med i mange år uden at blive syg, men som immunsystemet svækkes, opstår tilbagevendende infektioner eller reaktivering af genital og oral herpes, helvedesild og svamp. Syfilis vil oftest give sår på det sted, smitten er kommet ind i kroppen, enten på kønsorganerne, i anus eller i halsen, og senere udslæt og let feber og forstørrede lymfeknuder, og det kan også give neuroinfektion.

Da de fleste kønssygdomme er svære at opdage, bliver det anbefalet, at alle, der har udsat sig for smitterisiko, lader sig teste.

Historisk baggrund

Image

Under 2. Verdenskrig blev der registreret en meget kraftig stigning i forekomsten af gonorré og syfilis, formentlig på grund af øget promiskuitet i en krisetid. Denne manende plakat, tegnet af Anton Hansen, blev udsendt i 1944 af Dansk Forening til Kønssygdommenes Bekæmpelse.

.

Siden begyndelsen af 1980'erne blev der i Danmark registreret et stærkt fald i antallet af gonorré- og syfilistilfælde, formentlig på grund af mindsket risikoadfærd efter forebyggelseskampagner mod aids. Siden den antiretrovirale hiv-medicin kom på markedet er de fleste seksuelt overførbare infektioner steget i forekomst igen, formentlig som udtryk for øget forekomst af ubeskyttet sex.

De klassiske kønssygdomme, gonorré, syfilis, ulcus molle og lymfogranuloma venereum, var indtil 1988 omfattet af en særlig lovgivning, der angav retningslinjer og pligter for patient og læge vedrørende bekæmpelsen. Derefter er bekæmpelsen af alle kønssygdomme blevet baseret på tidlig diagnostik, behandling og rådgivning om forebyggelse samt patientens frivillige medvirken ved opsporing af smittekilden og smittede partnere for at bryde smittekæden.

Lovgivning

Syfilis blev bragt til Europa i forbindelse med opdagelsen af Amerika og spredte sig med stor hast. I slutningen af 1700-tallet indførtes i Danmark bestemmelser om pligt til at lade sig behandle, og behandlingen blev gjort gratis, hvilket har kendetegnet lovgivningen om kønssygdomme indtil nyeste tid.

Da man antog, at spredning af syfilis i vidt omfang fandt sted i forbindelse med prostitution, blev der i 1874 vedtaget en lov, som var en blanding af epidemi-, prostitutions- og straffelov og omfattede syfilis, gonorré og ulcus venereum (senere betegnet ulcus molle). Loven betonede pligten til at lade sig behandle, fx ved at smitteoverførsel under visse betingelser var strafbar.

Loven blev revideret i 1946 og omfattede herefter syfilis, gonorré, ulcus molle og lymfogranuloma venereum. Loven forpligtede til dels at lade sig undersøge og behandle mod sygdommene hos en læge, dels at give oplysninger om smittekilder. Ved en lovændring i 1973 opretholdtes pligten til at lade sig undersøge og behandle, mens den anden bortfaldt. I 1987 blev det i forbindelse med aids-debatten i Folketinget besluttet at ophæve kønssygdomslovgivningen, hvilket skete 1.6.1988.

Forebyggelse

Det allervigtigste for at undgå at blive smittet med kønssygdomme er at bruge kondom. Kondom beskytter meget godt mod bakterieinfektionerne klamydia, mycoplasma, gonorré, syfilis, lymfogranuloma venereum og virusinfektionerne hiv og hepatitis. Kondom beskytter også godt mod herpes og kønsvorter, men der er alligevel en vis smitterisiko, fordi virus kan findes i hudområder, som kondomet ikke dækker.

Smitte med kønsvortevirus, hepatitis B og mpox kan forebygges med vaccine. Risikoen for hiv-smitte ser ud til at være blevet betydeligt reduceret efter indførelsen af pre-eksponeringsprofylakse (PrEP).

At teste sig regelmæssigt for kønssygdomme er også vigtigt for at bryde smittekæden og forhindre videre spredning af smitte.

Anmeldelsespligtige kønssygdomme

Fem af kønssygdommene er anmeldelsespligtige:

  • gonorré
  • hepatitis
  • hiv
  • syfilis
  • mpox

Disse sygdomme er defineret som alment farlige, og læger har derfor pligt til at anmelde dem til Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), hvis de påvises.

Diagnose og behandling

Da kønssygdommene er så udbredte i de yngste aldersgrupper, forsøger samfundet at gøre det let at teste sig. Alment praktiserende læger kan tage alle prøver. Klinikker for kønssygdomme i de større byer er specialiserede i diagnose og behandling af kønssygdomme.

Konsekvenser ved kønssygdomme

For klamydia er underlivsbetændelse og infertilitet de mest alvorlige konsekvenser. Det er ukendt, hvor stor risikoen for dette er, men hvis klamydia behandles tidligt, er risikoen lille. Test for kønssygdom er derfor vigtig. Gonorré er en mere alvorlig infektion, hvor risikoen for underlivsbetændelse og infertilitet er større.

Syfilis kan give alvorlig sygdom efter mange år, hvis infektionen ikke behandles. Hiv er vigtigt at opdage og behandle tidligt, så den smittede ikke udvikler alvorlig sygdom og ikke spreder sygdommen til andre. Hepatitis kan være årsag til alvorlig leversygdom.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig