kønssygdomme

Kønssygdomme er mest almindelige hos unge. Nogle af sygdommene har størst risiko for at blive overført blandt mænd, der har sex med mænd.

De mest almindelige kønssygdomme i Danmark er klamydia, gonorré, herpes og kønsvorter.

De seksuelt overførte sygdomme rammer især unge voksne og hører til de mest almindelige infektioner i verden. Udbredelsen øges bl.a. ved tidlig seksuel debut, hyppigt partnerskifte, høj rejseaktivitet og manglende brug af kondom, der beskytter mod smitte.

Følgende sygdomme betragtes som kønssygdomme:

• klamydia
• herpes – genital
• kondylomer (kønsvorter)
• gonorré
• syfilis
• lymfogranuloma venereum
• hiv
• hepatitis B
• mycoplasma – genital
• mpox
• fladlus
• ulcus molle
• granuloma inguinale

Kønssygdomme smitter ved seksuel kontakt, oftest ved vaginalt eller analt samleje, men nogle smitter også ved oralsex. Herpes og kønsvorter kan overføres ved hudkontakt, fordi smittestoffet kan ligge i huden omkring kønsorganerne. Hiv og hepatitis smitter gennem seksuel kontakt og blodkontakt. Hiv kan smitte gennem sæd hos hiv-smittede, der ikke er under behandling. Andre kropsvæsker udgør ingen smitterisiko. I de fleste tilfælde dør smittestoffet hurtigt uden for menneskekroppen, og der er meget lille risiko for smitte via genstande.

Mange af de mest almindelige kønssygdomme giver få eller ingen symptomer og kan være svære at opdage. Klamydia kan den smittede have i lang tid uden at mærke noget. De mest almindelige symptomer ved klamydia er ændret udflåd og blødninger efter samleje hos kvinder. Hos mænd er svie i urinrøret og klar udflåd mest almindeligt.

Herpes og kønsvortevirus er mange smittet med uden at få synlige forandringer eller nogen gener, mens andre vil være plaget af en usikker tidshorisont for, hvornår udbrud holdes i ro af immunsystemet.

Gonorré vil oftere give symptomer hos mænd end kvinder, men vil normalt ikke give gener ved smitte i hals eller anus. Mænd, der er smittet i urinrøret, vil oftest få stærk svie ved vandladning og sej, gul udflåd. Kvinder kan få mere udflåd med ændret farve og ofte lidt småblødninger uden for menstruationen.

Hiv kan man leve med i mange år uden at blive syg, men som immunsystemet svækkes, opstår tilbagevendende infektioner eller reaktivering af genital og oral herpes, helvedesild og svamp. Syfilis vil oftest give sår på det sted, smitten er kommet ind i kroppen, enten på kønsorganerne, i anus eller i halsen, og senere udslæt og let feber og forstørrede lymfeknuder, og det kan også give neuroinfektion.

Da de fleste kønssygdomme er svære at opdage, bliver det anbefalet, at alle, der har udsat sig for smitterisiko, lader sig teste.

Siden begyndelsen af 1980'erne blev der i Danmark registreret et stærkt fald i antallet af gonorré- og syfilistilfælde, formentlig på grund af mindsket risikoadfærd efter forebyggelseskampagner mod aids. Siden den antiretrovirale hiv-medicin kom på markedet er de fleste seksuelt overførbare infektioner steget i forekomst igen, formentlig som udtryk for øget forekomst af ubeskyttet sex.

De klassiske kønssygdomme, gonorré, syfilis, ulcus molle og lymfogranuloma venereum, var indtil 1988 omfattet af en særlig lovgivning, der angav retningslinjer og pligter for patient og læge vedrørende bekæmpelsen. Derefter er bekæmpelsen af alle kønssygdomme blevet baseret på tidlig diagnostik, behandling og rådgivning om forebyggelse samt patientens frivillige medvirken ved opsporing af smittekilden og smittede partnere for at bryde smittekæden.

Det allervigtigste for at undgå at blive smittet med kønssygdomme er at bruge kondom. Kondom beskytter meget godt mod bakterieinfektionerne klamydia, mycoplasma, gonorré, syfilis, lymfogranuloma venereum og virusinfektionerne hiv og hepatitis. Kondom beskytter også godt mod herpes og kønsvorter, men der er alligevel en vis smitterisiko, fordi virus kan findes i hudområder, som kondomet ikke dækker.

Smitte med kønsvortevirus, hepatitis B og mpox kan forebygges med vaccine. Risikoen for hiv-smitte ser ud til at være blevet betydeligt reduceret efter indførelsen af pre-eksponeringsprofylakse (PrEP).

At teste sig regelmæssigt for kønssygdomme er også vigtigt for at bryde smittekæden og forhindre videre spredning af smitte.

Fem af kønssygdommene er anmeldelsespligtige:

• gonorré
• hepatitis
• hiv
• syfilis
• mpox

Disse sygdomme er defineret som alment farlige, og læger har derfor pligt til at anmelde dem til Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), hvis de påvises.

Da kønssygdommene er så udbredte i de yngste aldersgrupper, forsøger samfundet at gøre det let at teste sig. Alment praktiserende læger kan tage alle prøver. Klinikker for kønssygdomme i de større byer er specialiserede i diagnose og behandling af kønssygdomme.

For klamydia er underlivsbetændelse og infertilitet de mest alvorlige konsekvenser. Det er ukendt, hvor stor risikoen for dette er, men hvis klamydia behandles tidligt, er risikoen lille. Test for kønssygdom er derfor vigtig. Gonorré er en mere alvorlig infektion, hvor risikoen for underlivsbetændelse og infertilitet er større.

Syfilis kan give alvorlig sygdom efter mange år, hvis infektionen ikke behandles. Hiv er vigtigt at opdage og behandle tidligt, så den smittede ikke udvikler alvorlig sygdom og ikke spreder sygdommen til andre. Hepatitis kan være årsag til alvorlig leversygdom.

• klamydia
• anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme

• Læs om sexsygdomme hos Sex og Samfund