Ballen er en tidligere fiskeri- og havneby på den sydøstlige kyst af Samsø. Området i og omkring byen fungerer i dag som et af øens mest besøgte feriesteder. Tæt på havnen ligger bl.a. Den gamle Købmandsgård, butikker, overnatningssteder, cafeer, restauranter, Kalkovnen, Samsø Energiakademi og Samsø Festival.
Faktaboks
- Etymologi
- Ballen er nævnt i 1677 som Brunby Balle. Endelsen -balle kan spores tilbage til middelalderen og kan betyde 'del af landsby'. Altså har stednavnet Brundby Balle udgjort en del af landsbyen Brundby, der på cykel ligger otte minutter inde i landet.
Ved Ballen har stenalderfolket som mange andre steder på øen haft deres bopladser, og i vikingetiden blev stedet også anvendt som udgangspunkt for handel og fiskeri. Siden har byen udviklet sig til en havneby med fragt- og færgedrift – og senere til det nuværende feriemål, hvor den gamle havn i dag fungerer som lystbådehavn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.