Endetarmen er et 15–20 centimeter langt stykke tarm, som forbinder tyktarmens S-formede del (sigmoideum) med endetarmsåbningen (anus). Den udgør derfor den sidste del af tarmkanalen.
Faktaboks
- Også kendt som
- rectum
Endetarmen er et 15–20 centimeter langt stykke tarm, som forbinder tyktarmens S-formede del (sigmoideum) med endetarmsåbningen (anus). Den udgør derfor den sidste del af tarmkanalen.
Endetarmen består af en øvre, største del (rectum) og en nederste del (analkanalen), der passerer gennem bækkenbunden. Rectum er fastgjort med bindevæv til forsiden af korsbenet og er kun beklædt med bughinde øverst, på forsiden og sidefladerne. Rectum er, trods navnet, ikke ret hos mennesket, men bugter sig (anatomisk) både forfra-bagtil og fra side til side, idet den dels følger korsbenets form og dels har tre permanente folder i væggen, hvilket er med til at give den det bugtede udseende set forfra.
Den sidste del af rectum, lige over bækkengulvet, betegnes ampullen (ampulla recti). Denne del af tyktarmen er i reglen tom; når afføring bevæger sig ned i ampullen opstår afføringstrang.
Den nederste del af endetarmen, som slutter i endetarmsåbningen, kaldes analkanalen (canalis analis). Den holdes lukket ved hjælp af to ringmuskler:
Tarmvæggen i den nederste del af analkanalen er rig på vener. Disse kan i nogle tilfælde danne åreknuder, hvilket på dette sted kaldes hæmorider. Huden rundt om endetarmsåbningen innerveres sensorisk af nervus pudendus.
På grund af forskellige bækkenorganers placering i forhold til endetarmen kan denne bruges ved indvendige undersøgelser, fx af tarmen selv, af prostata hos mænd og hos kvinder fx ved en gynækologisk undersøgelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.