svingstat

Dette kort fra oktober 2024 viser de syv (grå) svingstater, der tilsammen repræsenterer 93 valgmandsstemmer. Svingstaternes stemmer fordelte sig således: Wisconsin 10, Michigan 15, Pennsylvania 19, Arizona 11, Nevada 6, Georgia 16 og North Carolina 16. Alle svingstater stemte ved dette på den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, der samlet set fik 312 valgmandsstemmer og dermed blev valgets klare vinder.

Kort over svingstater 2024

Af 270towin.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Begrebet svingstat bruges om de amerikanske stater, hvor der er meget tæt løb mellem republikanere og demokrater. Disse delstater bliver kaldt for svingstater, fordi det ved et præsidentvalg er uforudsigeligt, hvilket af de to store partier, deres valgmandsstemmer går til.

Faktaboks

Også kendt som: swing state

Svingstater har en central betydning i amerikansk politik, og under en præsidentvalgkamp er det i høj grad her, kandidaterne lægger en stor del af deres energi – i forsøget på at vinde en svingstat over til sig.

USA vælger deres præsident igennem et system kaldet Valgmandskollegiet. Her får hver delstat et antal valgmandsstemmer baseret på delstatens medlemmer af Kongressen. Nogle delstaters valgmandsstemmer går ved det ene valg til demokraternes præsidentkandidat og det næste valg til republikanernes præsidentkandidat.

De vigtigste svingstater ved valget i 2024

Forskellige stater har været svingstater

Daværende præsident George W. Bush og førstedame Laura Bush på kampagnetur i den dengang så vigtige svingstat Ohio få dage før valget i 2004. Bush vandt valget og fik dermed fire år mere som USA's præsident.

Svingstaten Ohio

Af Tim Sloan//AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Over tid har forskellige delstater været svingstater. Californien har stemt demokratisk siden 1992, men i 1980'erne stemte staten på de republikanske kandidater Ronald Reagan og George Bush. Texas har stemt republikansk siden 1980, men var med til at sikre demokraten John F. Kennedy sejren i et tæt præsidentvalg i 1960.

Ohio som tidligere toneangivende svingstat

Delstaten Ohio blev i mange år anset som toneangivende svingstat for landet, når det handlede om præsidentvalg. Ved alle valg i perioden 1964 til og med 2016 formåede delstatens valgmænd at stemme på den kandidat, der vandt præsidentvalget – men i 2020 stemte Ohio for den republikanske kandidat, Donald Trump, som tabte til demokraternes kandidat, Joe Biden.

Nyere svingstater

Et eksempel på nyere svingstater er Wisconsin, Michigan og Pennsylvania, der fra 1992-2012 blev anset som værende en del af “Den blå mur” – sikre delstater for demokraterne, der har blå som deres farve i kort over valgmandskollegiet.

I 2016 var der dog et snævert flertal i alle tre delstater, som stemte på den republikanske kandidat Donald Trump, mens der i samme tre delstater var flertal for demokraternes Joe Biden i 2020. Derfor anses de tre delstater nu som svingstater sammen med delstater som Arizona, Nevada, Georgia og North Carolina.

Svingstater i valgkampen

Disse svingstater har større bevågenhed i medierne og hos kandidaternes kampagner, fordi de kan være med til at afgøre valget i større grad end partiernes sikre delstater, der valg efter valg stemmer på samme parti. Derfor bruger kandidaterne også mere tid i de aktuelle svingstater og taler oftere om emner, der har stor betydning for vælgerne i disse delstater. Fx ændrede den demokratiske politiker Kamala Harris holdning til fracking pga. vigtigheden af Pennsylvanias valgmandsstemmer.

Svingstaten Pennsylvania

I kampen for de sidste afgørende stemmer tog præsidentkandidaten Donald Trump den 20. oktober 2024 en kort vagt på den lokale McDonald's i Feasterville-Trevose, Pennsylvania.

Donald Trump i Pennsylvania

Af Pool//AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Pennsylvania var fra 1992 til 2016 en sikker del af "den blå mur" – en samlet betegnelse for de delstater, der med overvejende sandsynlighed vil stemme demokratisk ved et præsidentvalg. I 2016 krakelerede dele af denne blå mur, hvilket betød, at flere delstater, der i flere årtier havde stemt demokratisk, i 2016 stemte republikansk.

Ved præsidentvalget i 2016 vandt Donald Trump således Pennsylvania med et marginalt flertal på blot 0.7% af stemmerne. I 2020 vandt Joe Biden samme delstat med bare 1.2% af stemmerne.

Pennsylvanias vælgere

En af årsagerne til, at delstaten gik fra blå til rød, var, at en betragtelig del af den vælgergruppe, man traditionelt har kaldt arbejdere, søgte over til Donald Trump. Dette er en stor vælgergruppe i Pennsylvania, og derfor er en stor del af kandidaternes opmærksomhed rettet mod dem.

Som så mange andre steder i USA deler Pennsylvanias vælgere sig samtidig mellem land og by; vælgere i de store byer som Philadelphia og Pittsburgh har en tendens til at stemme demokratisk, mens vælgerne på landet oftest stemmer republikansk.

Pennsylvanias 19 valgmandsstemmer

Ved valget i 2024 har Pennsylvania 19 valgmandsstemmer i Valgmandskollegiet, og således var Pennsylvania den af de syv svingstater, der havde det højeste antal valgmandsstemmer. Blandt andet derfor lagde kandidaterne Donald Trump og Kamala Harris en stor del af deres kampagner i denne delstat.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Politisk retorik, system og valgkamp i USA

Mark Albert Herron

ph.d.