hittitisk

Hittitisk blev skrevet med den mesopotamiske kileskrift, der består af en blanding af logogrammer og stavelsesskrift, og som først blev brugt til at skrive de ubeslægtede sprog sumerisk (et isolat) og akkadisk (et semitisk sprog). Skriften var som stavelsesskrift mindre velegnet til at skrive hittitisk, et indoeuropæisk sprog, der bl.a. indeholdt mere komplekse konsonantklynger end sumerisk og akkadisk. De hittitiske skrivere var derfor fx nødt til at gøre brug af stavelsestegn med vokaler, der aldrig var en del af ordet, for at skrive en lang række ord med sådanne konsonantklynger, såkaldt "døde vokaler". Disse kan ofte gennemskues af andre bøjningsformer af ordet eller af dets etymologi.

Mange ord skrives med logogrammer, dvs. ord- og begrebstegn, så udtalen af disse ord kan ikke fastlægges med sikkerhed, hvis man ikke også finder dem skrevet i stavelsesskrift. Det gør sig gældende med mange hyppige ord, fx ordene for 'kvinde', 'ko' og 'hest', som konsekvent skrives logografisk, og som man derfor ikke ved hvordan har lydt på hittitisk, på trods af at ordene i princippet er attesteret massevis af gange i de hittitiske kilder. I transskription gengives logografiske tegn med deres sumeriske form, og de følges ofte af hittitiske endelser, såkaldte fonetiske komplementer, som kan hjælpe med at klargøre både ordets bøjningsform og lidt af dets underliggende struktur.

Oven i de etablerede logogrammer, som kileskriften oprindeligt blev skabt ud fra, brugte hittitterne også akkadiske ord skrevet i stavelsesskrift som en form for ekstra sæt logogrammer. Skriverne kunne skrive et ord ud på akkadisk, men man udtalte det som det tilsvarende ord på hittitisk. Dette fænomen opstod, fordi hittitterne overtog skriften fra akkaderne. De to typer logogrammer skelnes som henholdsvis sumerogrammer og akkadogrammer i arbejdet med hittitiske tekster.

Substantiverne har som sanskrit, græsk og latin kasusbøjning med singularisendelserne nominativ -aš, vokativ -a, akkusativ -an, dativ -i.

Forskningsmæssigt har hittitisk haft en særlig betydning ved at dokumentere eksistensen af forskellige h-lyde (laryngaler), som var "forudsagt" teoretisk som forklaring på en række lydforhold på de øvrige indoeuropæiske sprog. Danske sprogforskere som Holger Pedersen og Jens Holt har spillet en væsentlig rolle i udforskningen af hittitisk.

• anatoliske sprog
• indoeuropæiske sprog