emboli

Billedet viser en embolus, der har løsrevet sig fra en blodprop (trombe) i en vene. En embolus kan føres med blodstrømmen og sætte sig fast et sted, hvor blodkarrene bliver smallere og ikke lader den passere, eksempelvis i en lungearterie. Herved får personen en blodprop i lungerne *(lungeemboli)*.

Embolus

Af Selma Evenstad/Store norske leksikon.

Licens: Begrænset anvendelse

En emboli er en sygdomstilstand, der forårsages af, at blodstrømmen i en arterie blokeres af materiale, der føres med blodet (embolus). Sådant materiale stammer oftest fra en blodprop, der er dannet et andet sted i kredsløbet. Emboli kan også skyldes luftbobler, fedtdråber, klumper af bakterier fra en lokal infektion eller afstødte celler fra en tumor.

Faktaboks

Etymologi: Ordet emboli kommer af græsk embolos 'kile, prop' + -isme.

Når en arterie pludselig tilstoppes af en embolus, vil kredsløbsstoppet give akutte symptomer fra det pågældende organ. På arteriesiden i det store kredsløb vil dette skyldes akut iltmangel (iskæmi) og give anledning til lokal vævsdød (infarkt), for eksempel hjerneinfarkt eller nyreinfarkt. I det lille kredsløb (lungekredsløbet) vil lungeemboli få konsekvenser for gasudvekslingen af ilt og kuldioxid, og dermed kunne få følger for hele organismen.

Almindelige emboli-sygdomme

De mest almindelige tilstande med emboli er lungeemboli (blodprop i lungen) og hjerneemboli (blodprop i hjernen).

Lungeemboli

Ved lungeemboli er dele af en blodprop blevet ført med blodet fra en vene i ben eller bækken (dyb venetrombose) gennem højre hjertehalvdel til lungearterien.

Læs mere om lungeemboli

Hjerneemboli

Hjerneemboli er årsag til omtrent en tredjedel af alle hjerneslag, og årsagen er da lokaliseret uden for hjernen. Det kan skyldes atrieflimren, hvor der kan dannes tromber, som kan løsne og føres med blodet fra venstre forkammer gennem venstre hjertehalvdel til en af hjernens arterier. Blodpropdannelse kan også ske på kunstige hjerteklapper. Hjerneemboli kan også skyldes åreforkalkning (aterosklerose) i de store halsarterier, hvor stykker fra tromber på den syge årevæg kan løsne.

Symptomerne vil afhænge af, hvilken arterie der er tilstoppet. Der vil for eksempel opstå lammelser i den modsatte kropshalvdel, når midterste hjernearterie er tilstoppet.

Læs mere om blodprop i hjernen

Andre former for emboli

Luftemboli

Luftemboli kan optræde, hvis en større mængde luft slipper ind i patientens blodkarsystem. Luften vil få blodet til at skumme, så der dannes små luftbobler, der kan blokere blodstrømmen gennem kapillærerne i lungerne, alternativt i hjernen. Tilstanden kan forekomme som komplikation ved operationer, injektioner, åbne kraniebrud, stiksår på halsen og åbne lungeskader. Ukyndigt udførte svangerskabsafbrydelser var tidligere en vigtig årsag til luftemboli. Dødeligheden ved luftemboli er høj.

Fedtemboli

Fedtemboli kan forekomme som en alvorlig komplikation ved knoglebrud, især ved brud i lange rørknogler. Fedtemboli kan give tillukning af kapillærerne, specielt i lungerne. Sandsynligvis bliver fedt fra knoglemarven presset ud i beskadigede vener og ført med blodstrømmen til lungernes kapillærer. Også ved fedtemboli er dødeligheden høj.

Bakterieemboli

Dette er en tilstand, hvor klumper af bakterier transporteres fra en lokal infektion med blodet og kiler sig fast et andet sted i kredsløbet. Derved kan der udvikles en ny bakteriekoloni.

Tumoremboli

På tilsvarende måde som bakterieemboli kan afstødte kræftceller fra en tumor blive årsag til tumoremboli og danne grundlag for en ny tumor langt fra oprindelsesstedet (metastase). Denne form for spredning af en kræftsygdom i organismen kaldes metastasering.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tromboemboliske tilstande

Kasper Kyhl

Overlæge i kardiologi, ph.d., Rigshospitalet