Blodtransfusion, overførsel af blod stammende fra en person (donor) til en anden (recipient). Behandlingen anvendes for at erstatte blodtab ved fx kirurgiske indgreb eller større skader samt ved forskellige blodsygdomme, fx anæmi i svær grad.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet transfusion kommer af latin transfundere 'overføre', af trans 'over' og fundere 'hælde'.
- Også kendt som
-
transfusion
Blodtransfusioner har været udført siden 1600-t. som enkeltstående livsfarlige eksperimenter. Man manglede i lang tid nødvendigt kendskab til blodtyper, forligelighed og teknik. Opdagelsen af AB0- og Rhesus-blodtyperne, udviklingen af konserveringsvæsker for blod, som øgede dettes holdbarhed til flere uger uden for organismen, samt udviklingen af egnet transfusionsudstyr under 2. Verdenskrig gjorde det praktisk muligt at give blodtransfusioner i større omfang. Se også blod.
I Danmark øgedes brugen af blodtransfusion kraftigt i perioden 1950-60, hvor de fleste danske blodbanker blev etableret. Der gives i Danmark ca. 270.000 blodtransfusioner årligt (2013). Anonymitet mellem donor og recipient opretholdes. Før hver blodtransfusion udføres blodtypebestemmelse af donor- og recipientblod, samt en forligelighedsprøve. Donorblodet undersøges for visse smitsomme sygdomme: hiv, smitsom leverbetændelse o.a.
Ved autotransfusion forstås transfusion med patientens eget blod. Dette kan gøres ved planlagt operation hos i øvrigt sunde personer, som tappes for to-fire portioner blod en-fem uger før indgrebet. Blodet lagres og gives under operationen.
Siden 1980 har man anvendt blodkomponenter (dele af blodet) i stedet for fuldblod til blodtransfusion, idet hver blodportion umiddelbart efter tapningen adskilles i røde blodlegemer, blodplader og plasma, som oplagres hver for sig. Denne blodtransfusionsform giver bedre mulighed for at regulere behandlingen, idet patienterne kun tilføres den del af blodet, som de har behov for.
Kommentarer (1)
skrev Kenneth Andersen
Kære Henning
Tak for din grundige og interessante gennemgang af blodtransfusion på Lex.dk.
Jeg har et spørgsmål til afsnittet om autotransfusion, hvor det beskrives, at en patient før en planlagt operation kan tappes for to-fire portioner blod én til fem uger før indgrebet, hvorefter blodet lagres og gives tilbage under operationen.
Jeg har tidligere forsøgt at undersøge, hvordan dette fungerer i Danmark, og her stødte jeg på nogle forhold, som gør mig i tvivl om, hvorvidt den beskrevne form for præoperativ autotransfusion fortsat er en reel mulighed i dansk klinisk praksis, eller om beskrivelsen primært afspejler en tidligere eller teoretisk praksis.
Så vidt jeg har kunnet finde frem til, anvendes ægte fuldblod ikke som et almindeligt transfusionsprodukt i Danmark i dag. Doneret fuldblod separeres normalt i blodkomponenter, og jeg har derfor svært ved at se, hvordan en blodbank i praksis skulle kunne tappe en patients fuldblod og opbevare netop denne portion særskilt til den samme patient i flere uger. I min tidligere undersøgelse fandt jeg tilsvarende, at fuldblod ikke synes at være et tilgængeligt rutineprodukt i Danmark i 2026. Ja, faktisk er der ifølge de årlige rapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed ikke givet en eneste fuldblodstransfusion i Danmark de sidste 15 år.
Det rejser også et par andre spørgsmål for mig:
Hvis der konkret er tale om opbevaring af fuldblod, hvordan kan dette så lagres i op til fem uger? Og hvis der i virkeligheden er tale om, at patientens tappede blod efterfølgende separeres og opbevares som blodkomponenter, burde dette så fremgå tydeligere af beskrivelsen?
Derudover undrer jeg mig over patientens blodprocent. Hvis en patient tappes for to-fire portioner blod i ugerne op til en større operation, vil der så ikke være en risiko for, at patienten møder til operationen med reduceret hæmoglobinkoncentration eller ligefrem anæmi? Hvordan håndteres denne problemstilling?
Mit spørgsmål er derfor:
Er præoperativ autolog bloddonation, som beskrevet på Lex.dk, faktisk en mulighed på danske hospitaler i dag, og kan en dansk blodbank opbevare en patients eget blod specifikt til denne patient i flere uger før en planlagt operation? Eller bør afsnittet forstås som en beskrivelse af en metode, der ikke længere anvendes rutinemæssigt i Danmark?
På forhånd mange tak for din hjælp og for en meget interessant artikel.
Venlig hilsen
Kenneth Andersen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.