MERS

MERS er blevet karakteriseret som en emerging infection, det vil sige en infektion, hvor man frygter en øgning i antal tilfælde.

De fleste tilfælde er rapporteret fra Saudi-Arabien og andre lande på Den Arabiske Halvø. Næsten alle tilfælde er på en eller anden måde forbundet med Saudi-Arabien. Per December 2025 er der rapporteret tilfælde af MERS-CoV i 27 lande (WHO).

Den første rapport om MERS kom fra Saudi-Arabien, men man har senere fundet ud af, at det første kendte tilfælde er fra Jordan.

I 2015 var der en epidemi i Sydkorea, efter en person havde bragt virus der til. Her var der 165 meldte tilfælde, 23 dødsfald og over 6729 placeret i karantæne, hvilket gør det til det største udbrud uden for Saudi-Arabien.

MERS-CoV er meget smitsomt. De fleste tilfælde kan spores tilbage til smitte fra kamel, dromedar eller flagermus, smitte på hospitaler eller smitte mellem personer i samme familie. Da der er påvist smitte fra person til person, tager Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer højde for, at MERS kan smitte ved hoste (dråbesmitte). Sandsynligvis findes der flere værter i naturen, hvilket gør sygdommen til en mulig zoonose, som er betegnelsen for en infektionssygdom, hvor der optræder smitte fra dyr til mennesker.

Virus er i familie forkølelsesvirus, SARS-virus og coronavirus. MERS-CoV er et enkeltstrenget RNA-virus, som er en ny art i slægten Betacoronavirus. Virusset antages først at have været i flagermus, som smittede kameler i 1990'erne.

En del af de personer, der smittes, får ingen sygdom eller kun mild sygdom, mens infektion i luftvejene med feber, hoste og alvorlige vejrtrækningsproblemer præger sygdomsbilledet hos de personer, der udvikler alvorlig sygdom.

Inkubationstiden er 2–14 dage, og de fleste bliver syge efter 3–6 dage. De fleste alvorligt syge MERS-patienter har fået symptomer som feber, hoste, åndenød og muskelsmerter med efterfølgende alvorlig lungebetændelse. En del patienter kaster op, får diarré og mavesmerter. Flertallet af de smittede har haft kroniske sygdomme, og der er flere mænd end kvinder blandt patienterne. Gennemsnitsalderen hos smittede er lidt under 50 år.

Blandt de alvorligt syge har man set akut lungesvigtsyndrom (ARDS) med multiorgansvigt, nyresvigt, dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) og betændelse i hjertesækken (perikarditis). Hos én person, der var i immundæmpende behandling, blev der udelukkende registreret mave- og tarmsymptomer. Nogle personer har fået påvist samtidig infektion med influenza A, herpes simplex I eller pneumokokker.

Der findes ingen vaccine mod virus. Sygdommen forebygges ved smitteforebyggende tiltag som for andre luftbårne infektioner. WHO anbefaler god hygiejne ved håndtering af kameler.

Der tages prøver fra luftvejene, især de nedre luftveje, og undersøges ved PCR for direkte påvisning af MERS-CoV. Antistofreaktion mod MERS-CoV påvises med ELISA, som er en sensitiv immunologisk metode til at måle små mængder biologiske substanser. Antistoffer dannes efter omkring to uger.

Der findes ingen behandling eller vaccine mod virusset ved MERS, og behandlingen består udelukkende i at lindre symptomerne.

Dødeligheden er høj. Blandt de omkring 2600 sygdomstilfælde indtil nu er cirka 37 procent døde (WHO 2025).

• coronavirus
• SARS
• epidemi
• pandemi