bosnisk

Det bosniske standardsprog er ligesom kroatisk, montenegrinsk og serbisk baseret på den štokaviske dialekt. Standardsproget kan skrives både med det latinske og det kyrilliske alfabet, men i praksis anvendes kun det latinske.

Bosnisk har i alt fire hoveddialekter, der tales i Bosnien-Hercegovina: østhercegovinsk, vesthercegovinsk, østbosnisk og vestbosnisk, samt en omdiskuteret femte dialekt, der tales i Sandžak-regionen i nabolandene Serbien og Monetenegro.

Den måde, man taler dette sydslaviske sprog på i Bosnien-Hercegovina, fik i 1971, i det daværende Jugoslavien, benævnelsen ’det bosnisk-hercegovinske standardsproglige udtryk’ (bosanskohercegovački standardnojezički izraz) af serbokroatisk. Da Vuk Stefanović Karadžić i 1800-tallet standardiserede og lagde grunden til hvad der senere fik navnet serbokratisk, byggede han normeringen af sproget på den østhercegovinske dialekt, hvorfor denne dialekt ses som grundlaget for ikke kun bosnisk, men også kroatisk, montengrinsk og serbisk standardsprog. I Jugoslavien havde man derfor for vane at se denne dialekt, som primært tales i Bosnien-Hercegovina, som den fineste udgave af serbokroatisk.

Tidligere magthavere (Osmannerriget og Østrig-Ungarn) havde kaldt sproget bosnisk eller bosnjakkisk og områdets indbyggere bosniere og bosnjakker, men sproget bosnisk blev først anerkendt i 1990'erne. Siden 1990'erne taler man derfor om et bosnisk standardsprog.

Normeringen af bosnisk som et eget sprog, ikke blot en variant af serbokroatisk tog fart i 1990'erne. I 1996 udkom den første bosniske retskrivningsordbog efterfulgt af den første bosniske grammatikbog, som udkom i 2000.

Den sproglige situation i Bosnien-Hercegovina er kompleks og afspejler den komplekse etniske situation, som består i at Bosnien-Hercegovina har tre såkaldt konstituerende nationer, nemlig: bosnjakker, serbere og kroater.

På trods af bestræbelser på at definere det bosniske sprog geografisk, dvs. inkorporere alle tre nationaliteter og således beskrive deres modersmål som bosnisk, er det nærmest kun bosnjakker (der udgør 50,1% af befolkningen) der kalder deres sprog bosnisk (52,9%). De resterende kalder sproget enten serbisk (30,8%) eller kroatisk (14,6%), afhængigt af deres egen etnicitet (serbere: 30,8%, kroater: 15,5%). NB! Procenterne er udregnet på basis af folketællingen fra 2013.

Både kroatiske og serbiske sprogforskere opponerer imod benævnelsen bosnisk, og kalder i stedet sproget bosnjakkisk, hvilket afspejler deres opfattelse af, at sprogets navn følger etniciteten hos den modersmålstalende, ikke geografien. Der er imidlertid ingen tvivl om, at sprogets officielle, og internationalt anerkendte navn, er bosnisk (bosanski).

Bosnien-Hercegovina har siden 1995 bestået af to næsten lige store geografiske enheder (entiteter). Føderationen Bosnien-Hercegovina, hvor der primært bor bosnjakker og kroater og Republika Srpska, hvor der primært bor serbere.

Siden forfatningsændringer i 2002 har alle tre sprog været officielle i både Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina. Dog benævnes de i Republika Srpskas forfatning som serbernes sprog, kroaternes sprog og bosnjakkernes sprog ikke som bosnisk, kroatisk og serbisk.

Kroatisk normeres i Kroatien, serbisk i Serbien, mens kun bosnisk normeres i Bosnien-Hercegovina.

Da bosnisk, kroatisk, serbisk og montenegrinsk baserer sig på samme dialektgruppe štokavisk, er den indbyrdes forståelighed på trods af forskellige nationale standardiseringer meget høj, hvilket betyder at folk, der taler disse fire sprog, forstår hinanden uden vanskeligheder.

Hvorvidt bosnisk bør ses som et særskilt sprog eller som en variant af det sprog, der tidligere bar navnet serbokroatisk, drøftes stadig af sprogfolk i Bosnien-Hercegovina og i resten af sprogområdet. I 1990’erne 2000’erne var der fokus på at understrege at bosnisk var et selvstændigt sprog, ligesom hhv. kroatisk og serbisk. I løbet 2010’erne har der været mere fokus på at anerkende, at de tre sprog samt montenegrinsk har langt mere til fælles, end hvad der skiller dem ad. Dette afspejles i anden udgave af bosniske retskrivningsordbog fra 2017 og i ét-sprogede ordbøger, som kendetegnes af valgfrihed mellem former og ord.

Et af de mest markante udtryk for, at bosnisk, kroatisk, montenegrinsk og serbisk bør betragtes som ét sprog, kom i 2017 med Deklarationen om fællesproget (Deklaracija o zajedničkom jeziku), som siden den så dagens lys har samlet ca. 9000 underskrifter (2024).

Forfatteren til både 1 . og 2. udgave af den bosniske retskrivningsordbog, Senahid Halilović, er blandt disse 9000, og har udtalt at han man bør understrege at bosnisk, kroatisk og serbisk standardsprog er så ens, at man kan undervise dem alle under ét, i samme klasselokale.

Der er forslået flere nye navne på dette ”sprogfællesskab”, fx det centralsydslaviske diasystem

Den mest udbredte benævnelser er dog bosnisk, kroatisk, montenegrinsk, serbisk, forkortet bkms, hvilket bl.a. Københavns Universitet anvender på dets specialisering i dette sproglige diasystem på uddannelsen Østeuropastudier, hvor man underviser i alle fire sprog, under ét, i samme undervisningslokale.

Sprogligt set, kendetegnes bosnisk standardsprog i forhold til kroatisk, montenegrinsk og serbisk standardsprog af en række særtræk.

Bosnisk indeholder et større antal tyrkismer – indlån af ord og fraseologismer via tyrkisk fra arabisk, persisk, og tyrkisk selv; disse falder især inden for administration, rets- og krigsvæsen samt håndværk og handel.

I bosnisk er der stavemåder, der afspejler en h-lyd i udtalen af tyrkismer, der er bortfaldet i udtalen på serbisk, montenegrinsk og kroatisk:

De to alfabeter, det latinske og det kyrilliske er officielt ligestillede, men det kyrilliske bruges ikke i praksis.

Bosnisk kendetegnes endvidere ved, at sproget typisk indeholder ord og former, der findes i både hhv. det serbiske og montenegrinske standardsprog samt i det kroatiske standardsprog.

For eksempel er der verber, som findes i to udgaver på bosnisk, mensom kun findes i den ene udgave i hhv. det kroatiske og det serbisk/montenegrinske standardsprog:

kroatisk: organizirati, informirati

serbisk: organizovati, informisati

montenegrinsk: organizovati, informisati

bosnisk: organizirati, organizovati, informirati, informisati

• Bosnien-Hercegovinas historie
• sprog i Bosnien-Hercegovina
• kroatisk
• montenegrinsk
• serbisk
• serbokroatisk