Ohre er en 105 km lang biflod til Elben i det nordlige Tyskland. Ohre udspringer i Güntersberg ved Wittingen i Niedersachsen og løber mod øst parallelt med Mittellandkanalen til udløbet nord for Magdeburg i delstaten Sachsen-Anhalt.
Mellem 1949 og 1990 udgjorde et stykke af Ohre grænsen mellem Vesttyskland og DDR (Østtyskland) og dermed også en del af Jerntæppet. I dag ligger floden midt i Nordtyskland, og den samme strækning markerer blot grænsen mellem delstaterne Niedersachsen og Sachsen-Anhalt.
Ohre må ikke forveksles med floden Ohře i Tjekkiet og Bayern, der på tysk hedder Eger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.