zoonose

Smitten kan ske direkte ved kontakt med inficeret dyr, (bid eller krads), indirekte via kontaminerede fødevarer (æg, kød, mælk, grønsager udsat for kontamineret vand), vand inficeret med fx urin fra rotter eller støv og jordpartikler med bakteriesporer eller svampe.

Visse insekter (myg og flåter) kan være vektorer for smitte fx malaria, som er en parasitsygdom, eller borrelia, som er en bakteriesygdom.

• COVID-19 er navnet på en alvorlig luftvejsinfektion, som først blev beskrevet i november 2019 i Wuhan, Kina. Den viste sig at være forårsaget af en coronavirus, der primært har flagermus som reservoir, men med meget stort smittepotentiale mellem mennesker. Virus blev senere navngivet SARS-CoV2 og WHO erklærede i marts 2020 COVID-19 for en pandemi som varede indtil marts 2023.
• Fugleinfluenza er en alvorlig infektion for fugle og fjerkræ, og der er stor bevågenhed om der udvikles virusvarianter med øget risiko for smitte, der kan give sygdom hos mennesker. Derfor slås syge fjerkræbesætninger ned.
• Mpox (tidligere monkeypox) er en virussygdom, som skyldes en orthopoxvirus, som er nært beslægtet med koppevirus (variola), kokopper og vacciniavirus. Mpox forekommer endemisk i Central- og Vestafrika. Virusreservoir formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Smitte kan ske fra dyr-til-mennesker, men også fra menneske-til-menneske ved tæt fysisk kontakt som fx kys og sex. I 2022 blev der observeret større udbrud af en virusvariant, som så ud til at have større smittepotentiale, og WHO erklærede Mpox udbruddet for en global sundhedskrise.
• Salmonella, Campylobacter og Yersinia har gennem en del år udgjort et problem i særligt store svine- og fjerkræbesætninger. Øget fokus og hygiejniske tiltag blandt producenterne har nedbragt problemets omfang.
• Leptospirose (Weils sygdom). Mange pattedyr, men navnlig mus og rotter, udgør et reservoir for leptospira-bakterier. Bakterierne udskilles via dyrenes urin, som kan forurene kloakvand og vandløb. Mennesker inficeres ved kontakt med forurenet vand fx smårifter og sår på hud. Renovationsarbejdere er ofte vaccinerede mod sygdommen, som i øvrigt behandles med antibiotika.
• Borreliose (Lymes sygdom) skyldes Borrelia-bakterier som overføres til mennesker af inficerede flåter (fx Ixodes species) der har indtaget et blodmåltid på et inficeret dyr: hjort, gnavere m.fl.
• Tularæmi (harepest) skyldes bakterien Francisella tularensis. Harer og andet vildt udgør et reservoir og smitte til mennesker kan ske med flåter og myg. Sygdommen behandles med antibiotika.
• Toxoplasmose (haresyge) skyldes parasitten Toxoplama gondii, hvor katte, navnlig killinger, udgør en smittekilde via deres afføring.
• Rabies (hundegalskab) er en virusoverført livsfarlig sygdom, der ikke kan behandles hvorfor forebyggelse er afgørende. Rabies findes ikke i Danmark (dog sporadisk påvist i flagermus) men velkendt i alle dele af verden ”syd for Kongeåen” også i Grønland. Smitter ved bid fra inficerede dyr (ofte hunde).
• Ringorm (tinea corporis) er en svampesygdom, der smitter fra husdyr (hunde og katte) men som også kan smitte mellem mennesker.

Mange såkaldte tropesygdomme er zoonoser: først og fremmest malaria, som overføres af smittebærende Anophelses myg.

Denguefeber, som er i stigning i Asien, skyldes dengue-virus, der overføres af myg af arten Aedes albopictus eller Aedes aegyptii (tigermyg).

Schistosomiasis (sneglefeber eller bilharziose) erhverves ved kontakt med ferskvand, hvor der kan forekomme snegle, der er inficerede med Schistosoma species.

En række zoonoser, som udgør et lokalt sundhedsproblem, overføres sjældent til turister på kortvarige ophold. Eksempelvis Leishmaniasis, som er en parasitsygdom, der overføres af inficerede sandfluer. I ækvatorial Afrika kan tsetsefluen viderebringe den frygtede Trypanosomiasis (sovesyge) til mennesker fra inficerede kvæghold.

• infektionssygdomme
• tropesygdomme
• bidsår
• smitte