Elon Musk

Musk blev født i Pretoria i Sydafrika i 1971, og han udviste allerede som barn interesse i opfindelser og teknologi. I en alder af 18 flyttede han til Canada for at studere, og senere skiftede han til det amerikanske eliteuniversitet University of Pennsylvania, hvor han studerede økonomi og fysik.

Musk startede karrieren som iværksætter ved at udvikle og senere sælge virksomheder som Zip2 og en forløber for den senere betalingstjeneste PayPal, hvilket gjorde ham til mangemillionær.

Elon Musk har brugt en betydelig del af sin formue på at etablere og udvikle rumfartsvirksomheden Space Exploration Technologies, eller blot SpaceX, som så dagens lys i 2002.

Efter en række både succesfulde og mislykkede raketaffyringer opnåede SpaceX i 2008 sit kommercielle gennembrud, da den amerikanske rumfartsorganisation NASA tegnede kontrakt med SpaceX om transport af teknisk udstyr til den internationale rumstation.

Musks interesse i verdensrummet er bl.a. drevet af hans overbevisning om, at menneskeheden kun har en fremtid, hvis andre planeter kan indgå i vores eksistensgrundlag.

I 2004, et halvt år efter grundlæggelsen af Tesla, foretog Musk en større investering i selskabet og blev dermed dets største investor. I den forbindelse trådte Musk ind som formand for selskabets bestyrelse.

Efter finanskrisen i 2008/2009 overtog Musk jobbet som administrerende direktør, og i den forbindelse overtog han det overordnede ansvar for udviklingen af den første seriefremstillede bil.

Tesla var i 2024 verdens mest solgte elbil, og mærkets ledende rolle i branchen har været med til at cementere Musks image som visionær skaber.

I 2015 var Musk blandt stifterne af selskabet OpenAI, som udvikler systemer til anvendelse af kunstig intelligens, og som især har gjort sig bemærket med den åbent tilgængelige chatbot ChatGPT.

I 2016 var Musk blandt stifterne af det neuroteknologiske selskab Neuralink, foruden tunnelkonstruktionsvirksomheden Boring Company.

I 2022 overtog Musk kontrollen med det sociale medie Twitter, ifølge ham selv for at sikre ytringsfriheden. Twitter, som Musk omdøbte til X, har siden mistet en stor del af sin markedsværdi, men har sikret Musk stor politisk indflydelse.

Han tillod, at flere kontroversielle personer, såsom præsidentkandidaten Donald Trump, igen kunne få adgang til deres konti. Tidligere havde Twitter lukket konti, som spredte fake news og hadtale.

Musk selv er kendt for at sprede konspirationsteorier, bl.a. om COVID-19. Ved præsidentvalget i 2024 støttede Musk Donald Trump og deltog i hans kampagneevents.

Musk har desuden været aktiv i europæisk politik, hvor han støtter højreorienterede partier med donationer og medieopmærksomhed, især i Tyskland og Storbritannien.

I Donald Trumps anden periode som USA's præsident fik Elon Musk til opgave at effektivisere den amerikanske stat. Denne effektiviseringsproces fik navnet DOGE (Department of Government Efficiency). Målet med DOGE var, at Musk skulle opnå en besparelse på omkring to milliarder dollar, hvilket svarer til 13 milliarder kroner. Musk stod i spidsen for DOGE frem til den 30. maj 2025, og i november samme år blev DOGE nedlagt.

• SpaceX
• Starship
• Starlink
• Twitter – X
• Silicon Valley
• OpenAI
• Falcon 9
• MAGA
• Donald Trump
• Tesla
• Epstein-filerne
• DOGE