SpaceX er en amerikansk rumfartsteknologivirksomhed, grundlagt i Californien i 2002 under navnet Space Exploration Technologies af iværksætteren og forretningsmanden Elon Musk.
Space Exploration Technologies
Målet med SpaceX er at reducere omkostningerne ved opsendelse af laster til rummet, og på længere sigt etablere en koloni på Mars.
Fra den 12. juni 2026 er SpaceX noteret på den amerikanske Nasdaq-børs.
Efter flere fejlslagne raketaffyringer lykkedes det i 2008 SpaceX at sende raketten Falcon 1 i kredsløb. Det banede vejen for virksomhedens kommercielle gennembrud, da den amerikanske rumfartsorganisation NASA tegnede kontrakt med SpaceX om transport af teknisk udstyr til Den Internationale Rumstation ISS.
En vigtig del af forretningsgrundlaget for SpaceX er genanvendelse af første trin (den nederste del) af virksomhedens totrinsraketter, Starship. I stedet for at styrte ned, manøvreres raketdelen ned og lander lodret.
Sideløbende med udviklingen af løfteraketter har SpaceX udviklet rumkapslen Dragon til opsendelse af astronauter. Den første bemandede Dragon rumkapsel blev sendt afsted med to astronauter 30. maj 2020 for at blive koblet til Den Internationale Rumstation ISS.
I 2025 stod SpaceX for mere end 80 procent af det samlede antal afskudte rumraketter på verdensplan.
SpaceX står også bag selskabet Starlink, som udvikler satellitter, der skal sikre internetadgang til de dele af kloden, som ellers ikke har adgang til internettet.
I foråret 2026 havde Starlink mere end 10.000 fungerende satellitter i rummet.
Ifølge SpaceX er den langsigtede vision at få op mod 42.000 satellitter i omløb samtidig i det, selskabet kalder en megakonstellation.
I 2019 lancerede SpaceX projektet Starship, hvis mål er at transportere både mennesker og fragt i større skala til månen, Mars og endnu fjernere destinationer.
Elon Musks interesse i verdensrummet er bl.a. drevet af en overbevisning om, at menneskeheden kun har en fremtid, hvis andre planeter kan indgå i vores eksistensgrundlag.
Uden for rumfarts- og satellitområdet omfatter SpaceX også selskabet xAI, som har fokus på udvikling og brug af kunstig intelligens (AI), og som også er stiftet af Elon Musk. De to selskaber indgik i februar 2026 en fusion, hvor SpaceX overtog xAI ved at betale med aktier i forholdet 0,1433 SpaceX-aktie for hver xAI-aktie.
På tidspunktet for transaktionen blev SpaceX værdisat til 1000 milliarder dollar og xAI til 250 milliarder dollar.
xAI omfatter bl.a. kunstig intelligens-sprogmodellen Grok og selskabet X, det tidligere Twitter.
12. juni 2026 blev SpaceX noteret på den amerikanske Nasdaq-børs til en samlet værdi af 1.750 milliarder dollar (ca. 11.300 mia. kr.), beregnet på grundlag af en fastsat kurs på 135 dollar pr. aktie for aktier tegnet i fortegningsperioden umiddelbart før den officielle børsnotering.
Uden sammenligning er det den største børsnotering i verden nogensinde.
Med et udbudt salg af aktier for ca. 75 milliarder dollar ved børsnoteringen, svarede det til ca. 4 procent af selskabets markedsværdi på tidspunktet for noteringen.
Den samlede værdi af SpaceX op til børsnoteringen svarede til værdien af 566 storebæltsbroer, ved en dollarkurs på ca. 6,50 kr. og en beregnet nutidspris i 2026 på opførelsen af Storebæltsbroen på 20 milliarder kr.
Folketinget afholdt den første spørgetime med statsministeren siden den ny regering tiltrådte tidligere denne måned.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.