autisme

Betegnelsen autisme blev oprindeligt brugt af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler om et af de symptomer, der karakteriserede den psykiske forstyrrelse, han i 1908 beskrev under navnet skizofreni. I 1910 beskrev Bleuler mere omfattende symptomet autisme som en måde, hvorpå personer med skizofreni trækker deres opmærksomhed mod omverdenen tilbage og i stedet optages af egne indre forestillinger; de føler ubehag og angst ved at skulle forholde sig til omverdenen.

Bleulers opfattelse beroede i høj grad på egne observationer i samværet med patienter, som han fik et indgående kendskab til under deres ophold på det psykiatriske hospital Burghölzli i Zürich.

Fra 1940'erne til 1970'erne er betegnelsen autisme blevet brugt af den ungarsk-amerikanske børnepsykiater Margaret S. Mahler om spædbarnets tidligste udviklingspsykologiske fase (0-1 måned), der går forud for den senere symbiotiske fase (1-5 måneder) og separation-individuation-fasen (5-30 måneder). Den autistiske fase beskrives som en indadvendt periode, der er præget af søvn og fokus på egne kropslige behov, hvor moderen ikke opfattes som en separat person.

Begrebet autisme har desuden været anvendt i teorier i psykoanalyse og psykodynamik i betydninger, der også adskiller sig markant fra den nutidige forståelse af autisme som en neuroudviklingsforstyrrelse. I denne ældre tradition indgår blandt andet den østrigsk-britiske psykoanalytiker Melanie Kleins såkaldte autistiske tilstand fra 1930, den britiske psykoanalytiker Franis Tustins (1913-1994) autistiske indkapsling fra 1966, og den amerikanske psykiater George E. Vaillants (født 1934) autistiske fantasier fra 1970'erne. Alle betegnede de former for tilbagetrækning fra realiteten og regnedes som umodne eller fikserede forsvarsmekanismer eller selvbeskyttende strategier hos både børn og voksne.

Ligeledes har adjektivet autistisk været anvendt i 1981 af den amerikanske psykolog Theodore Millon (1928-2014) som deskriptivt træk i beskrivelser af skizoid og skizotypisk personlighedsstruktur med vægt på betydningen af social afsondrethed med resignation til egen indre verden.

I 1943 blev betegnelsen autisme anvendt om den psykiske udviklingsforstyrrelse, som nu kaldes autismespektrumforstyrrelse. Betegnelsen blev anvendt af den østrigsk-amerikanske børnepsykiater Leo Kanner (1894-1981) i artiklen Autistic Disturbances of Affective Contact (på dansk Autistisk forstyrrelse af affektiv kontakt, 1996).

I 1944 blev en anden beskrivelse af autismespektrumforstyrrelse publiceret af den østrigske børnepsykiater Hans Asperger (1906-1980). Han brugte også betegnelsen autisme i artiklen Die "Autistichen Psychopathen" im Kindesalter (De "autistiske psykopater" i barnealderen,1996).

Både Kanner og Asperger var inspirerede af Bleulers autismebegreb fra starten af 1900-tallet. De brugte dog ikke betegnelsen autisme som et symptom, men i et navn for en ny diagnose, som de ikke opfattede var beslægtet med diagnosen skizofreni.

Udover Leo Kanner har især de britiske børnepsykiatere Lorna Wing (1928-2014) og Michael Rutter (1933-2021) samt den amerikanske udviklingspsykolog Catherine Lord (født 1950), den tyske udviklings- og neuropsykolog Uta Frith (født 1941) og den britiske psykolog og professor i udviklingspsykopatologi Simon Baron-Cohen (født 1958) bidraget centralt til beskrivelsen og forståelsen af det, som i dag kendes som autismespektrumforstyrrelse.

De historiske anvendelser af betegnelsen autisme, der typisk er brugt med betydningen selvoptagethed, indadvendthed eller realitetsfjernhed, står i kontrast til den nutidige forståelse af autisme og autismespektret. Dette kan skabe uklarhed og bidrage til unødvendig stigmatisering af de meget forskellige mennesker, der i dag får en autismespektrumdiagnose.

Dette har bl.a. rejst spørgsmålet, om de traditionelle bibetydninger, der er knyttet til ordet autisme, bør revurderes i lyset af dets nutidige status som en neuroudviklingsforstyrrelse.

Blandt personer med en autismespektrumforstyrrelse er der desuden en voksende bevægelse, der ønsker autismespektrummet anerkendt som en særegen, men ligeværdig, variant af den menneskelige psyke.

• autismespektrumforstyrrelse
• neuroudviklingsforstyrrelse
• udviklingsforstyrrelser
• Eugen Bleuler
• Margaret S. Mahler
• Melanie Klein
• udviklingspsykologi