En fotojournalist tager og redigerer billeder til en lang række forskellige medier. En fireårig uddannelse blev etableret i 1994 parallelt med og delvis integreret i journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, som afløser for en tidligere erhvervsuddannelse. Tidligere har betegnelserne billedjournalist og pressefotograf været anvendt. Adskillige fotojournalister arbejder freelance for et eller flere medier. Kun få mediehuse har efterhånden fastansatte fotojournalister, og en stor del af billederne i aviser, magasiner og i onlinemedier tages digitalt af de journalister, som skriver de tekster, de er knyttet til.
Faktaboks
- Også kendt som
-
billedjournalist
pressefotograf
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.